Den danske cykelstjerne Jonas Vingegaard er sammen med sine kone Trine og datteren Frida flyttet fra Danmark.
Nu er bopælen Ticino, en italiensktalende region i det sydlige Schweiz, fortæller han til TV 2 Sport.
Dermed er basen i Glyngøre blevet byttet ud med nye rammer.
»Jeg synes helt klart, at det hjælper, at vi ikke har rejst så meget rundt, som vi har gjort tidligere. Førhen har vi altid rejst rundt til alle mulige forskellige steder, og det er vi stoppet med nu, og det hjælper,« siger han til mediet.
Vingegaard tilslutter sig en række af danskere, der allerede residerer i alpelandet.
Den danske stjerne Mads Pedersen er flyttet til Schweiz, mens Mikkel Honoré også bor i landet.
Og at det netop bliver Schweiz, er måske ingen større overraskelse, for Vingegaard har tidligere fortalt om sin interesse for at flytte hertil.
Jonas Vingegaard har vundet Tour de France de seneste to år i træk.
Og nu skal hans forberedelser til en tredje triumf altså starte med udgangspunkt i Schweiz, der byder på kuperede terræn - men også mere lempelige skatteforhold end herhjemme.