Det blev til en fornem modtagelse i København, da verdensmesteren Mads Pedersen landede i lufthavnen.

Mads Pedersen landede mandag eftermiddag i København. Og det blev en fornem modtagelse.

Den nykårede verdensmester blev modtaget af brandbiler fra Københavns Brandvæsen på landingsbanen.

GENOPLEV HELE MADS PEDERSENS ANKOMST I LUFTHAVNEN I LIVEBLOGGEN I BUNDEN AF ARTIKLEN

Verdensmester i linjeløb Mads Pedersen ankommer til Københavns Lufthavn mandag den 30. september 2019. Mads Pedersen vandt i går herrenes linjeløb ved VM i England. Det er første gang en dansker har vundet titlen.. (Foto: Anthon Unger/Ritzau Scanpix)
Verdensmester i linjeløb Mads Pedersen ankommer til Københavns Lufthavn mandag den 30. september 2019. Mads Pedersen vandt i går herrenes linjeløb ved VM i England. Det er første gang en dansker har vundet titlen.. (Foto: Anthon Unger/Ritzau Scanpix) Foto: Anthon Unger
Vis mere

Søndag vandt Mads Pedersen VM ved at besejre blandt andre Matteo Trentin i en spændende afgørelse i England.

Da Mads Pedersen havde hentet sin bagage, kom han ud til ankomsthallen til endnu mere hyldest fra fans, journalister og folk fra cykelsporten.

Han var stolt over modtagelsen, fortalte han iført regnbuetrøjen og med medaljen om halsen.

»Det er helt sindssygt at komme hjem til den modtagelse,« siger Mads Pedersen.

»Det er vildt at se så mange mennesker, der er mødt op for at fejre resultatet,« siger verdensmesteren.

At vinde VM og få sådan en modtagelse er surrealistisk for Mads Pedersen, forklarede han.

»Titlen betyder sindssygt meget. Men jeg vil stadig være den samme og holde begge ben på jorden,« lyder det fra Mads Pedersen.

/ritzau/

GENOPLEV HELE DEN FLOTTE MODTAGELSE AF MADS PEDERSEN HERUNDER