»Jeg var ved at tage livet af mig selv.«

Sådan lyder den brutale udmelding fra den tidligere Tour de France-vinder Egan Bernal, efter han i slutningen af januar var involveret i en alvorlig træningsulykke og bragede ind i en bus.

Det fortæller den colombianske stjerne i et nyt Instagram-opslag, efter han har været igennem sin sidste store operation. Se opslaget længere nede i artiklen.

Her fortæller han også om de mange skader, han har pådraget sig i forbindelse med ulykken.

Foto: JENNIFER LORENZINI
Vis mere

'20 brækkede knogler … 11 ribben. Lårbensknoglen. Hofte. Nakkehvirvler. Hånd. Tommelfinger. Jeg har mistet en tand. Begge mine lunger punkterede. Jeg var ved at tage livet af mig selv,' skriver han og fortsætter:

'Men ved du hvad? Jeg er taknemmelig for, at gud har givet mig denne test. Det har været det hårdeste løb, men jeg har haft en fantastisk gruppe af mennesker af mennesker omkring mig. Jeg fik min sidste store operation i går, og det ser ud til, at alt gik godt.'

Det var i forbindelse med en træningstur i hjemlandet Colombia, at Tour-vinderen styrtede efter at have kollideret med en bus. Her kørte Bernal ind i bagenden af bussen.

I sidste uge fortalte den 25-årige stjerne, at han havde en risiko på 95 procent for at blive lam i begge ben efter ulykken. Han er derfor også meget taknemmelig for, hvad personalet på Sabana Universitetshospital har gjort for ham.

Og selvom skaderne lyder mere end alvorlige, så er det en positiv Egan Bernal, der glæder sig til at komme på cyklen igen.

'Nu skal jeg komme mig og gøre det til endnu en …'JEG ER TILBAGE!! Let's rock!,' afslutter han sit opslag.

De alvorlige skader efterlader stor tvivl om Bernals sæson, hvor planen var, at han skulle deltage i årets Tour de France som et af årets helt store mål.

I det sydamerikanske hjemland var der i starten ikke blot bekymringer for, om cykelstjernen kunne fortsætte sin karriere, men også om han overhovedet ville komme sig oven på ulykken.

Bernal kører for Ineos Grenadiers. Han vandt Tour de France tilbage i 2019.