Den kræver vist lidt tilvænning...

De sidste år har Jumbo-Visma med Jonas Vingegaard i spidsen domineret cykelverdenen og derfor er holdnavnet blevet nævnt utallige gange. 

Nogle gange har endda for nemhedens skyld bare heddet 'Jumbo', men nu er det helt slut med det navn.

Teamet skriver på sin hjemmeside, at de fra 2024 komer til at bære navnet Visma | Lease a Bike.

»Disse udviklende partnerskaber er endnu et stort skridt fremad, og sikrer, at vi har ressourcerne til at videreudvikle og forbedre som et team. Sidste år beviste vi igen, at vi kan vokse og få succes sammen. Det er også vores fælles langsigtede mål,« lyder det fra direktør Richard Plugge.

'Lease a Bike' hører under det hollandske firma Pon, der står for produktionen af de mest kendte cykelmærker – blandt andet Cervelo, som Jonas Vingegaard og co. kører på.

Navneændringen var allerede under opsejling tidligere på efteråret, men nu er det så officielt.

Så skal vi alle bare lige vænne os til det.