Esten O. Sæther giver ikke meget for den hemmelige rapport, der er kommet frem om Jakob Fuglsang.

»En udøver er jo helt retsløs, når den type oplysninger lækkes. Det er midt i en mulig efterforskning, vi ved ikke engang, om der er en efterforskning. En udøver kan ikke forsvare sig i det hele taget, og det synes jeg er beklageligt. Det er fejt,« siger den norske klummeskribent fra Dagbladet.

Han kalder det videre 'svært beklageligt', at rapporten nu er dukket frem i offentligheden.

Den er bestilt af Cycling Anti-Doping Foundation (CADF) og kæder Jakob Fuglsang og hans Astana-hold sammen med den berygtede og udelukkede dopinglæge Michele Ferrari. Den konkluderer dog ikke, at der kan knyttes en forbindelse mellem parterne.

Den danske cykelrytter har selv reageret kortfattet på rapporten.

'Jeg kan bekræfte, at der ikke er blevet åbnet nogen sag fra kompetente antidopingmyndigheder mod mig. Så jeg har derfor ingen sag, der skal svares på,' lød essensen af danskerens svar.

Esten O. Sæther giver ham ret.

»Vi kan ikke forlange noget mere svar af ham ovenpå rapporten, fordi den er så svag. Den slutter med et spørgsmålstegn, man beder jo om flere midler for at finde ud af, om det er sandt, at der har været en kontakt eller ikke sandt,« siger den norske klummeskribent og giver et skud mod idrættens antidoping-foranstaltninger:

»Det må være sådan, at det er op til idrætten, at man beviser, at en udøver har lavet en fejl. Hvis man ikke kan bevise det, må udøveren, der er mistænkt, få lov at gå fri. Det kan ikke være anderledes.«

Han har skrevet en klumme hos Dagbladet under rubrikken 'Danskerne lever på en løgn'. Og her kommer han med samme holdning til rapportens anklager mod Jakob Fuglsang.

Han giver dog, som rubrikken antyder, også udtryk for, at vi i Danmark ikke har taget et opgør med cykelsportens problematiske dopingfortid.

  • Eksempelvis ved at Bjarne Riis stadig kan spille en rolle som sportsdirektør trods dopingindrømmelser.
  • Eksempelvis ved at Michael Rasmussen kan blive inviteret med i 'Vild med dans' trods sine dopingindrømmelser.

»Jeg synes, at det er et godt tegn på, at kulturen ikke er sund. Vi kan godt tilgive idrætshelte, som har lavet fejl. Men det må få en konsekvens, specielt fordi man i cykling ser, at det er blevet bedre, men problemerne går videre, fordi man ikke har valgt at udelukke flere som Bjarne Riis,« siger Esten O. Sæther.

Hanr påpeger dog også, at også Jakob Fuglsang i den forbindelse bærer en del at ansvaret, når han har valgt at køre for Astana:

»Enhver rytter har et ansvar for hvilke miljøer, som man stoler på. Det er klart, at Fuglsang har taget et problematisk valg. Det er et problematisk hold med en problematisk historie, som gør, at man bliver sårbar for at havne i sådanne situationer.«

Esten O. Sæther fortsætter:

»For at undgå sådanne mistanker, bør udøveren ikke gå til et hold, som er mistænkeligt i sig selv. Der er for eksempel et problem, når Edvald Boasson Hagen kører for et hold, hvor Bjarne Riis er leder. Der ville jeg som udøver have sagt, at jeg finder mig et andet hold, fordi jeg ikke kan være på et hold med en leder, som har en sådan fortid. Det er jo vanskeligt både for norske og danske cyklister at tage konsekvensen af, hvilke ledere og trænere, som har en dopingfortid,« siger nordmanden.

Jakob Fuglsang er under anklage i hemmelig rapport.
Jakob Fuglsang er under anklage i hemmelig rapport. Foto: ANDER GILLENEA
Vis mere

Han har tidligere ytret sig kritisk om det danske forhold til dopingsyndere. Det skete i kølvandet på Bjarne Riis' comeback til sportens øverste hylde med indtoget hos Team NTT.

»Jeg åbner for en personlig tilgivelse. Det er intet problem at sige: 'Du er tilgivet.' Men problemet i cyklingen har jo været, at man ikke har taget det totale opgør. Man har ladet trænere og ledere fortsætte, og det er problematisk. Idrætten er nødt til at tage et gennemgående opgør,« sagde Esten O. Sæther dengang til B.T.

Han understreger, at man i Norge aldrig ville have reageret på samme måde.

»I Norge ville en sag som Bjarne Riis have ødelagt sporten. I Danmark ser det ud som om, at man godtager den, eftersom man lader aktørerne komme tilbage og lade som om, at ingenting eller kun lidt er sket. Det er den kulturelle forskel, jeg tænker på. Jeg tror ikke, at det ville være sådan i Sverige  og slet ikke i Norge. Der er tilsyneladende stor forskel på kultur mellem nabolande, som burde have den samme sportskultur,« siger han nu.