Har Bjarne Riis fortjent en chance til, eller bør man for altid ekskludere ham fra det fine selskab, fordi han i 2007 indrømmede brug af doping i 1990'erne?
Debatten har fået ny næring efter onsdagens comeback til cykelsportens øverste hylde, hvor Bjarne Riis med støtte fra rigmændene Jan Bech Andersen og Lars Seier Christensen overtog en tredjedel af Team NTT og nu skal styre holdet sportsligt.
Sidstnævnte erhvervsmand langede på onsdagens pressemøde kraftigt ud efter dem, der fortsat hiver Bjarne Riis' brogede fortid frem.
»Jeg synes, det ville klæde mange mennesker at lægge det her på hylden. Jeg synes egentlig, det er lidt uretfærdigt,« sagde Lars Seier Christensen på pressemødet, inden han til B.T. uddybede:
»Det er den rene kasten med sten. Der er et punkt, hvor man ikke kan blive ved med at trampe rundt i tingene. Man glemmer alt det positive, Bjarne har gjort.«
Lars Seier Christensen får bred opbakning fra danskerne. I en B.T.-afstemning svarer 70 procent af de adspurgte, at medierne bør stoppe med at konfrontere Bjarne Riis med dopingfortiden. Mere end 25.000 har deltaget i ja/nej-undersøgelsen på bt.dk.
Mens de danske medier i høj grad har fokuseret på detaljerne om Bjarne Riis' overtagelse, hans mål med Team NTT og de store ambitioner for især Tour de France med start i Danmark til næste år, forholder det sig anderledes i eksempelvis Norge.
Her har vinklingen på danskerens overtagelse af Team NTT især haft fokus på dopingfortiden – særligt at Norges store cykelstjerne Edvald Boasson Hagen skal trænes af en dansk eks-doper. Eksempelvis blev comebacket præsenteret således på Norges to største netaviser, VG og Dagbladet:
- 'Kontroversielle Bjarne Riis bliver Boasson Hagen-chef'.
- 'Tidligere doper bliver Boasson Hagens chef'.
Den vinkling er ikke tilfældig, siger Esten O. Sæther, som i mange år har beskæftiget sig med cykelsport – både som redaktør og sportsjournalist på Dagbladet.no, hvor han i dag er sportskommentator. For doping behandles anderledes i Norge end i Danmark, forklarer han.
Selv om han mener, det er en god ting, at Bjarne Riis på det menneskelige plan er blevet tilgivet fortidens dopingsynder, forholder det sig anderledes rent professionelt. Bjarne Riis har intet at gøre i cykelsporten, mener nordmanden:
»Jeg forbinder Bjarne Riis med hykleriet i international cykelsport. For mig er han personificeringen af doping. Jeg mener, Bjarne Riis burde have været fjernet – han burde ikke have noget med cykling at gøre. Da han stod frem, burde det have været slutningen på hans karriere,« siger Esten O. Sæther.
Den norske meningsdanner kalder til et opgør i cykelsporten mod fortidens syndere – et opgør, der aldrig helt er blevet taget, fastslår han:
»Jeg åbner for en personlig tilgivelse. Det er intet problem at sige: 'Du er tilgivet.' Men problemet i cyklingen har jo været, at man ikke har taget det totale opgør. Man har ladet trænere og ledere fortsætte, og det er problematisk. Idrætten er nødt til at tage et gennemgående opgør.«
Ifølge Esten O. Sæther er der en national forskel på, hvordan man behandler idrætspersoner, der har dopet sig, i de skandinaviske lande. Han hiver Michael 'Kyllingen' Rasmussens deltagelse i 'Vild med dans' frem som et eksempel på noget, der aldrig kunne have fundet sted i Norge:
»Ingen norsk eks-doper kunne have fået sådan en invitation. Det havde været helt utænkeligt. Skammen er så meget større i det norske samfund. Jeg tror, kampen mod doping er meget vigtigere i Norge, end den er i Danmark. Den er meget vigtigere i Sverige, end den er i Danmark,« forklarer han uden at kunne give en udtømmende forklaring på, hvorfor det forholder sig sådan.
På onsdagens pressemøde blev det offentliggjort, at Team Virtu med Bjarne Riis i spidsen overtager en tredjedel af Team NTT, og i den forbindelse blev holdets nye såkaldte team manager spurgt ind til, hvordan han har det med, at doping og Bjarne Riis i visse kredse fortsat er to uadskillelige ord.
»Det er noget, som jeg er nødt til at leve med. Jeg kan jo ikke gøre så meget ved det,« sagde en fattet Bjarne Riis til B.T.
Tidligere på pressemødet forholdt han sig også til det ømtålelige emne:
»Jeg mener, jeg tilstrækkeligt har givet udtryk for, at jeg ved, jeg har begået fejl. Det har jeg indrømmet og undskyldt. Det gør jeg gerne igen. Men jeg mener også, at de, der kender mig, ved, hvad jeg står for, og hvad min holdning er. At jeg ikke kommer til at please alle, er jeg godt klar over. Det kan jeg ikke gøre ret meget ved,« sagde Bjarne Riis.
I 2007 indrømmede Bjarne Riis, at han brugte doping i form af epo, væksthormon og kortison i en periode fra 1993 til 1998 – en tid præget af præstationsfremmende stoffer i cykelsporten, hvor også danske profiler som Rolf Sørensen, Jesper Skibby, Bo Hamburger og Brian Holm senere har indrømmet dopingmisbrug.
Som holdejer har Bjarne Riis ikke været genstand for, at ryttere er blevet dømt for doping, mens de har været under ørnens vinger. Men amerikaneren Tyler Hamilton har i bogen 'The Secret Race' beskrevet, hvordan han dopede sig under Bjarne Riis ledelse på CSC-holdet i begyndelsen af 00'erne.
Også den italienske stjerne Ivan Basso har haft problemer med at holde sig på dydens smalle sti. Han var involveret i den store Operación Puerto-dopingskandale. Rytteren var Bjarne Riis' store klassementshåb under Tour de France 2006, hvor han kort før starten blev pillet ud på grund af dopingsmistanke.
Bjarne Riis erkendte i 2015, at han kendte til brug af doping på Team CSC.
Den erkendelse kom i en storstilet rapport fra Anti Doping Danmark og Dansk Idrætsforbund. Han blev ikke straffet, da forældelsesfristen på 10 år var udløbet.
