1.500 kroner i bøde.

Det var dommen, som en 28-årig kvinde mandag modtog ved Retten i Aarhus, efter hun sidste år påkørte og dræbte den 18-årige cykelrytter Andreas Byskov Sarbo under et cykelløb. Nu sætter det unge talents far, Mikkel Irminger Sarbo, ord på dommen.

Det sker i et interview med B.T.

»Det er dejligt for os, at byretssagen er overstået, men i forhold til den sagsfremlæggelse, som vi var vidne til i retten for en uge siden, så undrer udfaldet os selvfølgelig. Jeg fandt anklageskriftet særdeles fair og nøgternt i forhold til situationen,« siger Mikkel Irminger Sarbo.

Faren virker både fattet og rolig, da han i timerne efter domsafsigelsen skal sætte ord på den dom og den tragiske hændelse, der ændrede hans og familiens liv for altid.

For under enkeltstarten på tredje etape af cykelløbet Tour de Himmelfart valgte den dengang 27-årige kvinde at dreje til venstre i et lyskryds, selvom det var forbudt. Kort tid efter skete det.

Men selvom Andreas Byskov Sarbos far undrer sig over mandagens dom, så handler det faktisk ikke om, hvorvidt den tiltalte skal straffes hårdt eller ej.

»Jeg har ikke brug for nogen hård straf. Det er mere end straf nok at skulle leve med at have haft den situation i sit liv,« siger Mikkel Irminger Sarbo og fortsætter:

Andreas Byskov Sarbos far, Mikkel Irminger Sarbo.
Andreas Byskov Sarbos far, Mikkel Irminger Sarbo. Foto: Uffe Weng
Vis mere

»Det, der fylder mest, er tanken på de løbsarrangører og de hjælpere, som har lagt en kæmpe indsats i at skabe sikre forhold for rytterne og nu oplever at få tildelt et skyldsspørgsmål. Det er jeg rigtig ked af. Jeg var til stede under hele retssagen og fik det klare indtryk, at de havde gjort et stort og seriøst stykke arbejde med at lave et sikkert og trygt cykelløb.«

I retten forklarede den 28-årige kvinde, at hun ikke så nogen skilte, der fortalte, at hun ikke måtte dreje.

Hun forklarede ligeledes, at hun ikke så nogen vagter, der gjorde fagter eller lignende.

Undervejs i sagen kom det frem, at anklagemyndigheden gik efter en straf på to måneders fængsel for uagtsomt manddrab og manglede agtpågivenhed.

I stedet endte det altså med en bøde på 1.500 kroner for ikke at efterkomme de givne anvisninger, mens hun blev frifundet for at have tilsidesat væsentligt hensyn til færdselssikkerheden.

Det har Danmarks Cykle Union reageret kraftigt på ved at kalde dommen for både ‘rystende’ og chokerende’.

Og de er ikke de eneste, der har svært ved at forstå afgørelsen i Retten i Aarhus. Mikkel Sarbos telefon har ovenpå dommen blinket en hel del, fortæller han.

»Der er mange, der har svært ved at forstå det her. De fleste af os er jo både bilister og bløde trafikanter, og så er det jo svært at acceptere, at sådan noget kan ske. Det er en frygt, vi alle sammen går med, og som vi alle kan sætte os ind i og har et forhold til,« siger han og fortsætter:

»Og når der så sker noget, som man måske har frygtet, men ikke kan forestille sig ske, så virker det lidt mærkeligt, at man kan gå derfra med en bøde på 1.500 kroner. Det er svært at få til at hænge sammen.«

Mandag blev der placeret en særlig sten på Andreas Byskov Sarbos gravsted. På stenen er cykelrytterens to mottos 'Smerte er en svaghed, der forlader kroppen' og 'Loosers never finish, winners never quit' indgraveret.
Mandag blev der placeret en særlig sten på Andreas Byskov Sarbos gravsted. På stenen er cykelrytterens to mottos 'Smerte er en svaghed, der forlader kroppen' og 'Loosers never finish, winners never quit' indgraveret.
Vis mere

»Selvfølgelig har det ikke på nogen som helst måde været den dømtes hensigt at yde nogen skade. Hvorvidt man så burde kunne tænke sig til, at der kunne ske nogle frygtelige ting med den adfærd, det er jo så det, som anklager har ført bevis for, men som retten af en eller anden grund ikke blev overbevist om.«

I dag er Mikkel Irminger Sarbo stadig i gang med en sorgproces. Der er fortsat meget, der skal bearbejdes, og arbejdet med at finde gode veje til at bringe Andreas med videre fylder meget. Derfor ønsker han endnu ikke at kigge tilbage på perioden og reflektere videre over den.

Derfor betyder den endelige dom til kvinden, der dræbte hans søn, heller ikke så meget i sidste ende.

»Jeg tror, at når man skal leve med følgerne af det, så er det så meget værre, end hvordan et eller andet retsligt efterspil nu ender. Det bringer jo ikke Andreas tilbage,« siger han.

»Det, som vil glæde mig mest, vil være, hvis alle, der deltager aktivt i debatten, retter energien mod at få alle dem, de kender, til at være opmærksomme og agtpågivende, når man sætter sig bag rattet i bilen og bevæger sig ud i trafikken. Det er det vigtigste, man kan gøre, så andre ikke skal leve med lignende situationer og gå igennem det, som vi går igennem nu.«

Sagen overgår nu til statsanklageren i Viborg, som skal vurdere, om man vil acceptere eller anke dommen.

Bliver dommen anket, vil sagen gå i Vestre Landsret.