Konen holdt meldingen hemmelig: Nu har dansker gjort det umulige

Meldingen var så brutal, at Michael Valgrens kone måtte holde lægens grumme besked hemmelig.

Året var 2022, og cykelstjernens krop var netop blevet knust i et uhyggeligt styrt.

Det var her, samtalen mellem Sissel Valgren Hundahl og holdlægen fandt sted – men der gik mere end et år, inden hun afslørede den for sin ægtemand.

»Du skal bare vide, at lige nu skal vi være taknemmelige for, at Michael er i live. Og så skal du vide, at det her nok bliver enden på hans karriere,« lød meldingen fra lægen dengang.

Det blev det ikke. 

Men den nu 34-årige dansker har i årevis kæmpet sit livs kamp, siden han faldt ned af en skrant, pådrog sig et bækkenbrud, smadrede sit knæ og slog sin hofte af led.

»Han skulle gøre sig nogle tanker. Om han kunne komme tilbage og havde lyst. Det har været en stor beslutning for ham,« siger Matti Breschel, der er sportsdirektør for Valgren på EF Education-EasyPost og har fulgt hele forløbet.

»På det tidspunkt havde han nogle virkelig alvorlige skader, men han besluttede sig for, at han gerne ville være cykelrytter igen.« 

»Det kostede enormt meget tid. Blod, sved og tårer.«

Valgrens genoptræning gik ikke som forventet. Danskeren måtte endda en tur forbi EFs udviklingshold i hele 2023.

Vendepunktet kom først 13. marts i år. Næsten fire år efter styrtet og efter fem års sejrstørst.

Her vandt han en etape i storløbet Tirreno-Adriatico foran stjerner som Isaac del Toro, Matteo Jorgenson og Primoz Roglic.

Og Breschel er tydeligt rørt, når han skal sætte ord på Valgrens genrejsning fra Helvede.

»En ting er at være klar rent fysisk, men at have den her vilje til sejr er vigtigt. Og det har han,« fortæller Breschel og understreger, at Tirreno-triumfen har givet Valgren en enorm tro på tingene.

Men familien har også spillet en særlig rolle i den vilde fortælling.

Sejren kommer nemlig efter en vinterpause, hvor Michael Valgren blev far for tredje gang og har vendt tingene på hovedet – ingen træningslejr, men en masse træning på hometraineren.

»Han trænede derhjemme og var på et tidspunkt sneet inde oppe i Thy, hvor han bor. Det er vanvittigt,« siger Matti Breschel, der selv har kørt på hold med Valgren på Saxo Bank og Astana.

Han kommer også med en ærlig erkendelse.

»Jeg troede ikke, han kunne blive så god, som han var i Tirreno. Og jeg tror sgu også selv, at han var lidt overrasket over det.«

Hvordan har han kunnet blive ved med at tro på det efter så mange svære år?

»Han er lavet af noget specielt. Man kan slet ikke forestille sig, hvor meget arbejde han skulle lægge i det. Det liv, han lever, er ikke en dans på roser. Og så har han jo også et ansvar på hjemmefronten,« fortæller Matti Breschel.

»Han skal risikere liv og lemmer, hver gang han kører cykelløb. Du skal være en rendyrket møghund, ellers skal du blive væk.«

»Det er et valg, han tager. At han stadigvæk har det i sig, og at han nok skal komme tilbage. Men processen har været hård. Jeg tror bare, han har forelsket sig i den.«

Onsdag kulminerede det hele så for Michael Valgren, der ikke kunne holde tårerne tilbage, da han mødte pressen efter en nærmest mirakuløs sejr.

Han træf alle de rigtige beslutninger og kørte et perfekt cykelløb, som han vandt fra et kaotisk udbrud.

Nu er hans store drøm gået i opfydelse.