Mandag vandt Jakob Fuglsang sin første etape i en Grand Tour, da han satte alle sine konkurrenter og kørte alene over målstregen på 16. etape af Vuelta a España.
Sejren er en af mange i 2019, der uden sammenligning er den danske cykelstjernes bedste sæson.
Vuelta a España er Astana-rytterens første optræden siden Tour de France, hvor han måtte udgå efter et styrt.
Efter mandagens sejr har B.T. talt med hans hustru Loulou Fuglsang, der har fulgt den 34-årige dansker i tyk og tyndt gennem mere end otte år.
Hvordan har det været at følge Jakobs etapesejr i Vueltaen?
»Da jeg så, at han angreb til sidst, vidste jeg, at han ville vinde. Jeg har kendt ham længe nok til at vide, at han har en god dag, når han kører sådan dér. Han trak heller ikke miner indtil slutningen, så jeg tænkte, at det ville være hans dag. Det er faktisk spøjst, for det er den første dag, jeg fulgte løbet. Det lyder underligt, men da han ikke har haft klassementsambitioner tænkte jeg, at jeg ville nyde sommeren lidt i stedet.«
»Jeg har brugt mange dage og timer af min sommer på at se Tour de France. Han kører jo Vueltaen som forberedelse til resten af sæsonen, og så er det bare prikken over i'et, at han vinder den dag, hvor jeg tænder fjernsynet og ser det med Jamie (parrets to-årige datter, red.). Det var virkelig fedt.«
Hvordan reagerede Jamie? Forstod hun, hvad der foregik?
»Hun pegede på fjernsynet og vidste, at det var far, når der var billeder af ham i udbruddet, samtidig med at hun legede med Lego. Hver gang hun kiggede på skærmen, efter han angreb, klappede hun og sagde 'Bravo papa'. Jeg tror, at det gik op for hende. Især da han vandt og kørte over stregen, der var hun helt oppe at køre. Måske forklarer det, hvorfor hun var hyperaktiv i et par timer efterfølgende. Det var nok derfor.«
Det virkede som om, at Jakob var meget afslappet og nedtonede sin sejr...
»For ham er det virkelig en fed sejr, for det er første gang, at han vinder en etape i en Grand Tour. Han er ofte blevet nummer to, fordi han har tabt en spurt. Det her var en etape, som passede ham godt, fordi det var en lang og jævn stigning. Jeg talte med ham efter etapen, og da var han meget afslappet og glad. Det var jo ikke hans største sejr i år. Både Liège-Bastogne-Liège og Dauphiné var størrre, men det var fedt, for han tog til Vueltaen som forberedelse. Og så ville han gå efter en etapesejr, hvis den bød sig. Og så lykkes det første dag, han prøver. Det giver ham en masse selvtillid til de næste løb og til VM. Jeg tror, at alle sejre er specielle for ham. Han er jo ikke typen, der siger, at han er den bedste, den stærkeste, og at han vil vinde alt. Det er nok også hans kvalitet.«
Er han for vant til at vinde?
»Det tror jeg ikke. Jeg tror, at han virkelig havde behov for denne sejr, efter han udgik fra Touren. Hans moral var meget lav i to uger. Jeg har aldrig set ham så ked af det og nede. Denne her sejr er jo det første i et stykke tid, han kan smile af. Nu giver det mening, at han har været langt hjemmefra i så lang tid. Det er belønningen for hans arbejde de seneste uger.«
Hvordan var ugerne efter Tour de France?
»Det var meget hårdt for os begge to. Først og fremmest fordi han havde smerter i lang tid. Han var ikke tilbage på cyklen efter fem dage, som han først fik at vide. Han var ude i længere tid, fordi han virkelig havde brug for at restituere. Og så tror jeg ikke, at han havde samme motivation, da han skulle forberede Vueltaen, som da han skulle forberede Touren. Han blev så knust efter styrtet. Det var et mål, der blev smadret. Alt han havde arbejdet for, gik i stykker.
Det var en hård tid, og det var godt, at han tog afsted til Vueltaen for at køre cykelløb igen og komme ind i rytmen igen. Men også så han er motiveret til resten af sæsonen, for den er jo ikke slut. Der er stadig meget endnu. I ugerne efter Touren forsøgte jeg at gøre livet lidt lykkeligere for ham, for lige dér var han ret trist.«
Fik han nydt, at han ikke var på cyklen, og at der ikke var noget pres?
»Ikke rigtig. Det regnede jeg ellers med, for nu sluttede Touren jo tidligere. Jeg har aldrig set ham så ked af det, efter han måtte forlade et løb. Han ville det så meget. Jeg tror, at han prøvede at nyde tiden uden cykel. Men når man er i smerter, smager en is ikke ligeså godt, og man nyder ikke et glas vin ligeså meget, hvis man konstant har ondt. Det tog noget tid. Og da han var i nogenlunde normal form igen og ikke havde smerter, var der kun en uge til Vueltaen. Og der skulle han være meget seriøs og træne. Det var ikke den sommer efter Touren, som vi havde regnet med i år. Men den kommer sidst på året.«
Glæder du dig til, at cykelsæsonen er omme?
»Ja, for det er dejligt at have Jakob hjemme og gøre ting, som vi ikke kan til hverdag. Der skal han sidde på cyklen hver dag i 2-7 timer. Så der er ikke meget tid til at lavet noget som familie. Men jeg er glad for ham, og jeg er stolt af alt det, han gør. Hans disciplin. Han er min helt.«
