Sidst på etapen kunne jeg ikke mærke mine tæer.
Et godt varmt bad – hvor man kan mærke, vandet brænder, når det rammer ens fødder – hjalp på det. Men det var en rigtig modbydelig dag.
Den var en halvlang, kold og våd. Når det er syv grader med regnvejr, man er gennemblødt, og det blæser, så føles det altså koldt.
Men det var en god dag for mig, og jeg tror, at jeg sover roligere, end andre gør. Selv om vi nok allesammen falder hurtigt i søvn efter det hårde cykelløb.
Det føles godt at køre en god etape, hvor jeg tog tid på alle favoritter bortset fra Wilco Kelderman, som jeg kom i mål med. En etape, som i dag giver lidt svar, og Kelderman skal helt sikkert tages alvorligt i det samlede klassement.
Så småt danner der sig et hierarki i feltet. Kelderman ser ud til at have det stærkeste hold i Sunweb, og jeg forventer umiddelbart, at de tager ansvar. Om holdet gør det, er så en anden side af sagen.
På forhånd var mit mål at angribe på de sidste to-tre kilometer af etapen. Men da vi kom til stykket, sad vi en ret stor gruppe, og der var relativt meget vind. Så jeg måtte sætte det sidste ind på de sidste 2-300 meter.
Hvis jeg skal være helt ærlig, så er jeg overrasket over, at der kunne komme så store tidsforskelle på så kort et stykke. Jeg tog 6 sekunder på Pozzovivo, 14 på Nibali, 18 på Almeida og 21 på Kruijswijk.
Især Kruijswijk taber meget tid på få hundrede meter, men han var nok en frossenpind, da han skulle i mål. Han har noget at bevise efter i dag. Men han ved nok selv, hvorfor han sakkede bagud.
Min gode dag skyldes nok en blanding af, at jeg kørte en god finale med god power, og at nogle af de andre måske har siddet og været halvfrosne. Folk har været godt og grundigt basket af regnvejr og kulden. Man kommer også nemt til at glemme at spise nok, når det er så koldt.
Det var 'heldigt' for mig, at jeg sad med min regnjakke indtil sidste stigning. Den har nok reddet mig i forhold til de andre, der havde mindre tøj på, for hvis man bliver kold på en nedkørsel, er det svært at få varmen igen.
Undervejs på etapen fik jeg talt med Nibali: »Hold da kæft, hvor er det koldt,« sagde jeg til ham, men han mente ikke, at jeg havde noget at brokke mig over. Han påpegede, at jeg har vundet Liège-Bastogne-Liège i snevejr, og at det her var rigtig danskervejr.
Jeg lider nok mindre end andre i kulden, men jeg kan godt komme i tanke om andre danskere, der nyder det mere end mig.
Nibali sendte mig en besked lørdag aften. Om at medierne forsøger at skabe en krig mellem os. Italienerne har fået oversat min klumme, og de ser os som de to største favoritter, efter Geraint Thomas og Simon Yates er udgået.
Vi fik clearet luften lidt og påpeget, at vi begge synes, at den anden har gjort ting i år, som ikke er okay. Men vi aftalte at hilse på hinanden inden etapen i dag.
Nu håber vi begge, at vi får en god Giro, og vi vil ikke have en krig mellem ham og mig. I løbet kommer vi formentlig til at sidde meget alene, og hvis vi er sure på hinanden, fordi journalister har været med til at blæse en stemning op, er det ærgerligt, forklarede han.
Og det gav jeg ham ret i. Måske vi kan finde fælles fodslag, hvis det bliver nødvendigt.
Oven på sådan en dag kan man altid spekulere i, om man gjorde det rigtige. Om jeg kunne have angrebet længere ude fra for at tage mere tid.
Skulle jeg have gjort noget, var det måske at køre med Tao Geoghegan Hart og Lucas Hamilton cirka syv kilometer fra mål for at splitte gruppen. Men det er ikke sikkert, at jeg havde fået noget ud af det, fordi de andre favoritter havde en del hjælperyttere tilbage.
Når alt kommer til alt, har jeg fået meget ud af i dag.
Jakob Fuglsang leverer eksklusivt klummer til B.T. under hele Giro d'Italia. De udkommer hver dag efter hver etape. Det her er nummer 10, og du kan læse gårsdagens her.
