Den danske cykelverden er i chok og i dyb sorg efter den tragiske nyhed om Chris Anker Sørensens alt for tidlige død.

»Tankerne kører. Det er stadig svært at begribe og surrealistisk. Man tænker, at det ikke kan passe,« siger Jakob Fuglsang til B.T. om sin tidligere holdkammerat.

Chris Anker Sørensen blev kun 37 år gammel, da en brutal ulykke med en bil under en cykeltur tog livet af ham.

Det skete i Belgien i lørdags, hvor Chris Anker Sørensen var nede for at kommentere VM i cykling for TV 2.

»Det er svært at forstå, for han var altid så påpasselig,« fortæller Jakob Fuglsang, som kørte blandt andet sammen med Chris Anker Sørensen hos Team Saxo Bank.

»Efter hans død har jeg siddet og kigget på billeder fra Team Designa Køkken, hvor vi blandt andet sidder med hans bror, Allan Bo, som også var rytter. Ingen af os havde hjelm på – ud over Chris.«

Billedet blev taget, inden det var obligatorisk at iføre sig hjelm, også ved træninger. Men allerede dengang passede Chris Anker Sørensen på.

»Han var ikke typen, som tog unødige chancer,« siger Fuglsang. Og det gør dødsfaldet næsten endnu mere tragisk.

Chris Anker Sørensen (th.) var med ved OL i 2016, da Jakob Fuglsang vandt sølv. Her var han og Christopher Juul-Jensen (tv.) hjælperyttere for Fuglsang.
Chris Anker Sørensen (th.) var med ved OL i 2016, da Jakob Fuglsang vandt sølv. Her var han og Christopher Juul-Jensen (tv.) hjælperyttere for Fuglsang. Foto: Jens Nørgaard Larsen
Vis mere

Det er desværre ikke første gang, at Jakob Fuglsang mister en ven i cykelverdenen.

I 2011 omkom hans holdkammerat Wouter Weylandt på Leopard Trek-mandskabet under en etape i Giro d'Italia, mens det seks år senere var Michele Scarponi, som døde.

Han kørte på hold med Jakob Fuglsang hos Astana.

»Chris Anker er den tredje holdkammerat, jeg har haft, som er død på cyklen. Man tænker, at det gerne snart må stoppe. Det virker bare så urealistisk,« siger Fuglsang, der altså nu har oplevet at miste en fra holdet for tredje gang, ligesom sportsdirektør Lars Michaelsen nu også har det.

Den 36-årige dansker erkender da også, at en episode som den med Chris Anker Sørensen sætter nogle tanker i gang.

»Både Scarponi og Chris er døde under træning og ikke i løb. Det viser bare, hvor farligt det er at cykle i trafikken. Men samtidig ved jeg, at det ikke kommer til at ændre noget for mig,« forklarer Jakob Fuglsang.

»Omvendt tænker man, om det virkelig er det værd, når det er så farligt. Jeg kommer også til at bruge timer på landevejen, den dag jeg stopper som aktiv rytter, men det får mig til at tænke mig om en ekstra gang – også når jeg træner.«

Sådan en hændelse sætter sig også hos familien og hustruen Loulou, fortæller Fuglsang.

Chris Anker Sørensen (yderst til venstre) har flere gange kørt VM med Jakob Fuglsang (som sidder næstlængst til højre) på det danske landshold.
Chris Anker Sørensen (yderst til venstre) har flere gange kørt VM med Jakob Fuglsang (som sidder næstlængst til højre) på det danske landshold. Foto: Morten Germund
Vis mere

»Hun siger til mig, at jeg skal passe på, når jeg kører ud. Men det gjorde hun, allerede efter Scarponi døde, fordi han også blev ramt af en bil under træningen. Det tænker jeg indimellem på under mine egne træningsture.«

Da Jakob Fuglsang boede i Silkeborg, og Chris Anker Sørensen havde adresse i Hammel, kørte de to ofte netop træningsture sammen.

Og sidstnævnte var en karismatisk fyr.

Særligt husker Jakob Fuglsang en særlig anekdote, hvor de var på vej hjem fra et løb.

»Vi kørte på Designa Køkken, og jeg skulle til eksamen i oldtidskundskab. Chris vidste alt om det og terpede det med mig i bilen, så jeg kunne bestå min eksamen,« siger Fuglsang.

»Han var ikke en typisk cykelrytter, der kun går op i cykling. Han er den rytter, jeg har set med de tykkeste – og flest – bøger til cykelløb.«

»Han var heller ikke egoistisk på en måde, som man ser mange af os være for at opnå det, vi nu går efter.«

Fuglsang understreger også, hvor meget Chris Anker Sørensens familie betød for ham.

Man kunne mærke, at han tog sig meget af den, og det var også for hans kone og hans to små døtres skyld, at han flyttede tilbage til Danmark sidst i sin karriere.

Væk fra Italien og det bjergrige terræn, han nød på mange af sine træningsture.