Efter måneder i tavshed tager den fallerede stjerne nu bladet fra munden.

De fleste danskere husker nok den tyske cykelrytter Jan Ullrich.

'Kraftværket fra Rostock' var først Bjarne Riis' hjælper under Tour-triumfen i 1996 - men året efter var det Ullrich, der stødte Riis af tronen på Team Telekom.

Jan Ullrich indstillede sin karriere i 2006 - og siden har tilværelsen budt på flere nedture end opture. Han er blevet skilt, har kørt spirituskørsel, er blevet arresteret på Mallorca, og der har længe været spekulationer om et massivt alkohol- og stofmisbrug.

GIAN EHRENZELLER

Forleden berettede Rudy Pevenage, Ullrichs tidligere manager på Team Telekom, at tyskeren godt kunne drikke to flasker whisky om dagen.

»Han siger, det er modnet i en egetræstønde, og det er bedst for din sundhed. Vi er alle overbeviste om, at han har et problem,« sagde Pevenage til belgiske 'Canvas' ifølge Bild.

Jan Ullrich, der sidste år blev arresteret på efter påstande om, at han havde taget kvælertag på en prostitueret, har længe holdt sig tavs i offentligheden.

Men nu kommer den 45-årige eks-stjerne med en længe ventet update til sine fans.

BJARNE RIIS SAMMEN MED JAN ULLRICH I RANDERS.
BJARNE RIIS SAMMEN MED JAN ULLRICH I RANDERS. ERIK JEPSEN

»Det går mig efter omstændighederne godt. Jeg prøver at lægge året 2018 bag mig, og nu kigger jeg kun fremad,« siger Ullrich ifølge tyske Bild.

I interviewet med Bild erklærer tyskeren desuden, at han i dag er helt 'clean', og at han er begyndt at cykle nogle ture igen.

Og det lysner måske for den tidligere superstjerne. For et par måneder siden blev en retssag mod ham droppet - efter at han var tiltalt for at have overfaldt en tjener i Hamborg Lufthavn.

Ulrrich vandt Tour de France i 1997, Vuelta a España i 199, OL-guld i 2000 og VM-guld i 1999 og 2001.

PASCAL PAVANI