Hold nu op for en uge for dansk cykelsport!

Cykelrytteren Jonas Vingegaard slutter som samlet vinder af etapeløbet Settimana Internazionale Coppi e Bartali i Italien efter to etapesejre. Men det var ikke den eneste dansker, der kipper med flaget.

En anden dansker, Mikkel Honoré, vinder sidste etape... faktisk foran Jonas Vingegaard, som kørte over målstregen som nummer to.

I begyndelsen af ugen stod der to professionelle sejre på cykelrytteren Jonas Vingegaards meritliste.

Deceuninck-Quick-Step-danskeren Mikkel Honoré vandt sidste etape af Coppa Bartali.
Deceuninck-Quick-Step-danskeren Mikkel Honoré vandt sidste etape af Coppa Bartali. Foto: JUAN BARRETO
Vis mere

Men når den 24-årige nordjyde rejser hjem fra etapeløbet Settimana Internazionale Coppi e Bartali i Italien, er cv'et blevet udvidet til hele fem triumfer.

På sidste etape lørdag måtte han ganske vist se landsmanden Mikkel Honoré (Quick-Step) køre først over stregen.

Men Vingegaard sluttede etapen på andenpladsen i samme tid som Honoré og bevarede førstepladsen i det samlede regnskab.

Vingegaard gik ind til den 166 kilometer lange sidste etape med et beskedent forspring på syv sekunder ned til Nick Schultz på andenpladsen.

Fredag vandt Kasper Asgreen E3 Saxo Bank Classic i en helt vild uge for dansk cykelsport.
Fredag vandt Kasper Asgreen E3 Saxo Bank Classic i en helt vild uge for dansk cykelsport. Foto: DAVID STOCKMAN
Vis mere

Schultz kunne dog i den sidste ende ikke true danskeren og sluttede den kuperede sidste etape uden for top-10.

For Mikkel Honoré er etapesejren hans første som professionel. Han har vist god form fra starten af denne sæson, som han indledte med placeringer som nummer tre og fire i to stærkt besatte løb i Frankrig.

Settimana Internazionale Coppi e Bartali rangerer på tredje niveau i det internationale hierarki og hører dermed ikke til blandt de største løb.

Men det har stolte traditioner og er blevet kørt siden 1984. På listen over tidligere vindere finder man store navne som Laurent Fignon, Rolf Sørensen og Cadel Evans.

Man fristes til at skrive, at den danske dominans kroner en historisk uge for dansk cykelsport. Men der er stadig cykelløb i gang lørdag og søndag, hvor det kan nå at blive til endnu flere sejre.

Hele tre etapesejre er det blevet i Coppa Bartali. To til Jonas Vingegaard og altså en til Mikkel Honoré, mens førstnævnte altså vinder samlet.

I går vandt Kasper Asgreen desuden på overlegen vis E3 Saxo Bank Classic, mens Andreas Kron vandt første etape af Catalonien Rundt i mandags.

/ritzau/