Du har sikkert hørt historien før.

Om den mytiske regnbuetrøje, en cykelrytter kan iføre sig i et helt år, hvis vedkommende bliver verdensmester.

Men VM er også særligt på mere end én måde.

Løbet adskiller sig nemlig fra stort set alle andre, som de professionelle ryttere på World Touren – cykelsportens absolutte elite – deltager i.

Det danske herrelandshold har sjældent set så stærkt ud som ved årets VM. Fra venstre til højre Anders Lund (landstræner), Mads Pedersen, Mads Würtz Schmidt, Kasper Asgreen, Magnus Cort, Mikkel Honoré, Michael Valgren og Mikkel Bjerg. Andreas Kron sidder bag ved den danske landstræner.
Det danske herrelandshold har sjældent set så stærkt ud som ved årets VM. Fra venstre til højre Anders Lund (landstræner), Mads Pedersen, Mads Würtz Schmidt, Kasper Asgreen, Magnus Cort, Mikkel Honoré, Michael Valgren og Mikkel Bjerg. Andreas Kron sidder bag ved den danske landstræner.
Vis mere

»Det er jo lidt det vilde vesten,« forklarer den danske cykeldarling Cecilie Uttrup Ludwig.

Den opmærksomme seer vil lægge mærke til, at VM-rytterne ikke sidder og kommunikerer på kryds og tværs gennem deres radioer, og det er der en ganske god grund til – det er forbudt.

Derfor kræver det prestigefulde løb en helt uhørt grad af forberedelse og taktisk planlægning, da ryttere og landstrænere kun kan kommunikere sammen, hvis de er fysisk tæt på hinanden.

»Det giver et andet løb. Normalt får man hele tiden noget at vide i røret – angrib her, gør dit, gør dat. Måske bliver det lidt mere... Ikke robotagtigt, men det er nemmere, når man får at vide, hvad man skal gøre.«

»Når man ikke har det, skal man selv tage stilling til, om man skal angribe, følge et angreb eller noget andet. Det kan både være godt og skidt ikke at have en sur sportsdirektør eller træner i øret,« griner Cecilie Uttrup Ludwig.

Vanligt får rytterne også besked gennem radioen om afstandene mellem de forskellige grupper. Til VM kører der motorcykler, som signalerer afstandene med tavler, men man kan lynhurtigt havne i en situation, hvor man eksempelvis ikke aner, hvor en holdkammerat befinder sig i løbet.

Derudover bruger sportsdirektører ofte radioen i tilfælde af, at der er sket en ulykke på vejen forude, eller hvis rytterne skal være særligt opmærksomme på noget ude på ruten.

»Man skal i hvert fald have styr på nogle taktikker og kende hinanden. Det bliver anderledes, derfor er det nok også godt, at vi kender hinanden så godt hjemmefra,« siger Magnus Cort, som skal køre linjeløb med herrerne søndag.

Det giver et helt andet løb, siger Cecilie Uttrup Ludwig (midt i billedet) om det faktum, at man ikke bruger radio til VM.
Det giver et helt andet løb, siger Cecilie Uttrup Ludwig (midt i billedet) om det faktum, at man ikke bruger radio til VM. Foto: KRISTOF VAN ACCOM
Vis mere

Danmark stiller med et yderst potent mandskab, der ud over Magnus Cort tæller VM-bejlerne Mads Pedersen, Michael Valgren, Kasper Asgreen og Mikkel Honoré, mens Mads Würtz Schmidt, Andreas Kron og Mikkel Bjerg er udset til rene hjælperoller.

Er det en stor omlægning at skulle køre uden radio, når man plejer at gøre det?

»Jeg tror den største forskel er, når man er i det. At man selv skal huske at være skarp på det hele. Ved det her VM giver meget dog sig selv, da vi skal rundt på flere omgange samme steder,« forklarer Magnus Cort.

»Man må køre på instinktet, og hvis man sidder sammen, råber man jo også til hinanden. KØR, VENT, eller lignende.«

Sædvanligvis kører man med en såkaldt vejkaptajn i cykelløb – en erfaren rytter, som har det sidste ord ude på ruten i forhold til at træffe beslutninger.

Fraværet af radiokommunikation gør kun rollen endnu vigtigere ved VM-løbene, men det har landstræner for herrerne Anders Lund valgt at se bort fra ved VM i Belgien.

Det kan du læse mere om her.