»Jeg er virkelig ked af den retning, cykelsporten har taget.«
Ordene kommer fra den danske cykelstjerne Mikkel Honoré om det udskældte pointsystem, der har skabt ravage i sporten de seneste måneder.
For det nuværende op- og nedrykningssystem i verdens bedste cykelrækker har skabt kaos og panik hos mange cykelhold, der er truet af en potentielt altødelæggende nedrykning.
Alt sammen på baggrund af et pointsystem, der har fået sønderlemmende kritik. Og 18. oktober er sidste dag, hvor det er muligt at høste point. Sandhedens time.
»Det spænder ben for sig selv. Sejren skal være det primære mål, det er det ikke mere,« siger Mikkel Honoré til B.T.
Måden at optælle point har resulteret i absurde scenarier. Blandt andet har hold kastet ryttere rundt til ekstremt mange løb i slutspurtens pointjagt eller prioriteret at have tre ryttere i top-10 frem for at lade en gå efter sejren.
Det var for eksempel tilfældet for EF Education First under årets Vuelta a Espana, hvor pointhøsten ville være større ved tre samlede topplaceringer frem for en sejr – i total strid med sportens ånd om, at sejren er det vigtigste.
»Vi sigter mod at få så mange ryttere så højt op i klassementet som muligt, for fra et pointmæssigt synspunkt er det bedre at have Hugh Carthy, Esteban Chaves og Rigoberto Urán i top-12, end at én af dem kommer på podiet,« sagde rytter James Shaw til Cycling Weekly under storløbet og kaldte systemet for »noget lort«.
Systemet er sådan, at de 18 hold, der høster flest point på UCIs rangliste med deres ti bedste ryttere i løbet af de tre forgangne sæsoner, overlever i World Touren, cykelsportens kongeklasse. De resterende rykker ned og skal blive der i tre år.
En nedrykning betyder et farvel til store sponsorsummer, da man ikke automatisk får adgang til store løb.
»Der er mange ting i det her pointsystem, jeg synes er fuldstændig hul i hovedet. Det er helt håbløst,« mener Honoré.
Inden den endelige afgørelse ligger både Andreas Krons Lotto Soudal til at skulle en tur ned i cykelsportens næstbedste række, ligesom det er tilfældet for Jakob Fuglsang og Mads Würtz Schmidt med Israel-Premier Tech.
Mens sidstnævnte netop har forlænget sin kontrakt med mandskabet, har Fuglsang ikke lagt skjul på, at en nedrykning kan få konsekvenser for hans fremtid på holdet – og i yderste potens for hans fremtid som cykelrytter.
»Jeg kan godt se, hvorfor man gerne vil lave op- og nedrykningssystem. Især fra Continental-holdenes (i den næstbedste række, red.) synspunkt. Men jeg tror, man skal fokusere på det, der skaber mest økonomi for World Tour-holdene,« siger Mikkel Honoré.
»Hvis du ikke kan garantere en plads i World Touren, som mange af holdene bryster sig af at kunne, kan man heller ikke garantere længerevarende sponsorater. Stabiliteten er det, vi mangler i cykelsporten.«
B.T. har taget danskerens kritik med til UCI-præsident David Lappartient.
»Jeg er lidt overrasket over, at det virker, som om visse hold først opdagede det her for få måneder siden. Systemet har været trådt i kraft i tre år. Der er ikke noget perfekt system, men det her skal ses i sammenhæng af de diskussioner, vi havde oprindelig,« forklarer han.
Ifølge ham sikrer denne model netop mere stabilitet, da op- og nedrykningerne sker hvert tredje år i stedet for hvert år, som det gjorde før i tiden.
»Dengang ændrede vi det også for at skåne hold, der kunne have et dårligt år. Men når man har tre, kan man godt tillade sig at stille spørgsmålstegn ved det her hold.«
Mikkel Honoré foreslår eksempelvis at gøre cykelsportens bedste række til en lukket liga. Men netop det affejer David Lappartient.
»Det er ikke dna'et i vores sport,« fastslår han.
»I sporten skal man også acceptere, at der er risiko – i fodbold, hvis man er sidst i Premier League eller Ligue 1, så rykker man ned. Sådan er det i alle sportsgrene. Den korte af den lange er, at man skal vinde cykelløb for at få point.«
Nu venter flere hold i spænding på, hvad den endelige afgørelse omkring deres fremtid bliver. Eksempelvis Jakob Fuglsang.
Han og Magnus Cort endte endda i en noget mærkelig situation ved VM, hvor det i praksis kunne give mening at modarbejde hinandens chancer, selvom de begge kørte for det danske landshold.
Det kan du læse mere om her.
