Regningen for den danske Tour de France-start i 2021 – den såkaldte Grand Départ – kommer til at eksplodere og efterlade en kæmpe regning til skatteborgerne.

For arrangørernes budget holder ganske enkelt ikke.

Sådan lyder en massiv kritik nu fra flere eksperter.

Rasmus Jarlov – daværende erhvervsminister – fik det ellers til at lyde som et Black Friday-tilbud, da han i december jublede over, at Danmark havde sikret sig Tour-starten.

Foto: Mads Claus Rasmussen
Vis mere

Her forklarede Jarlov, at det ville koste 90 mio. kr. at afholde de tre etaper i Danmark.

»Det er fundet for de penge. Det er ubetaleligt, at vi får den eksponering,« sagde Rasmus Jarlov blandt andet på pressemødet, hvor Grand Départ-planerne blev præsenteret.

Den tidligere Team Danmark-direktør Michael Andersen, der har mange års erfaring med økonomien omkring store sportsbegivenheder, mener, at budgettet 'er helt ude i skoven'.

Tal fra udlandet viser da også, at andre lande og byer, der har afholdt Grand Départ, har brugt markant flere penge. Blandt andet kostede Tour-starten i Leeds i 2014 hele 276,5 mio. kr.

Og det er ifølge Michael Andersen en sammenlignelig størrelse for det danske arrangement.

»Man kommer ikke til at holde det her for 90 mio., det kan jeg sige med hundrede procents sikkerhed. Det kan ikke lade sig gøre. Det er meget naivt at tro. Det bliver tæt på det tredobbelte. Og måske også mere.«

»Jeg er helt overbevist om, at udgifterne kommer op på 225-275 mio. kr. Det er jeg ikke et sekund i tvivl om.«

»Det er helt latterligt. Det minder om Melodi Grand Prix-skandalen. Så kostede det pludselig 100 mio. kr. mere, fordi man havde underestimeret. Og det her er en underfinansiering, det er der ingen tvivl om. Det er dybt utroværdigt,« lyder det fra Michael Andersen (foto).

Foto: Henning Bagger
Vis mere

Heller ikke sportsøkonomen Kenneth Cortsen er imponeret af budgettet, man arbejder efter i Grand Départ Copenhagen Denmark 2021 I/S, som er selskabet bag Tour de France-starten i Danmark.

Eksempelvis er der ikke sat penge af til politi, sikkerhed eller lukning af Storebæltsbroen i budgettet, og det undrer ham.

»Budgettet holder ikke – ikke ud fra de tal, jeg har set. Det håber jeg, at deltagerne er bevidste om. Der kommer mange følgeomkostninger,« siger Kenneth Cortsen.

Sportsøkonomen mener, at Grand Départ-budgettet, der er finansieret af kommuner, regioner og staten, er et typisk eksempel på, at bagmændene tegner et skønbillede for at sikre sig en prestigefyldt begivenhed.

»Det, man ofte ser, ved den her slags events, er, at man har en interesse i at få eventen til Danmark, og så lægger man ikke alting på bordet til at starte med. Så er der nogle gange den her form for sminke omkring omkostningssiden,« siger Kenneth Cortsen og tilføjer:

»Så det, der kommer til at ske her, er, at vi kommer til at se nogle yderligere bevillinger til ekstra omkostninger,« lyder det.

Netop omkostningerne endte med at få London til at takke nej til Grand Depart tilbage i 2015. Beregninger viste, at en Tour-start i det engelske ville løbe op i 350 mio. kr., og så mange skattekroner ville borgmesteren ikke smide efter begivenheden.

Set i det lys kan det danske budget da også virke meget optimistisk.

Men Alex Pedersen, der er direktør i selskabet bag den danske Tour-start, mener, at kritikken er uberettiget.

Den tidligere cykelrytter har selv lavet budgettet for godt fire år siden, da han sammen med Joachim Andersen introducerede planerne om en dansk Grand Départ til en række politikere.

Alex Pedersen henviser til, at det i interne dokumenter og i snakken med kommunerne har fremgået, at der vil være indirekte omkostninger.

»Der kommer yderligere omkostninger. Det har vi aldrig lagt skjul på over for kommunerne. Men i Danmark er der ikke tradition for, at man tager politi og sikkerhed med i den her slags beregninger. Derfor er det ikke med i budgettet,« siger Alex Pedersen, som derfor heller ikke har nogen ide om, hvor stor den samlede regning bliver.

»Det aner vi ikke. Det kan vi ikke se før i efteråret 2021,« fortæller han.

HER KAN DU LÆSE ET INTERVIEW MED ALEX PEDERSEN, HVOR HAN FORKLARER, HVORFOR DET EFTER HANS MENING IKKE ER ET PROBLEM, AT INGEN KENDER STØRRELSEN PÅ DEN DANSKE TOUR-REGNING.

Ifølge Rasmus K. Storm, der er forskningschef ved Idrættens Analyseinstitut, er det dog forkert, når Alex Pedersen siger, at eksempelvis politiudgifter, der forventes at blive en meget dyr post, ikke skal regnes med.

»Man kan jo ikke komme uden om, at politi, sikkerhed og en lukket Storebæltsbro vil være en samfundsmæssig belastning rent økonomisk. Derfor skal alle de elementer selvfølgelig med i et budget – det skal alle omkostninger og alle tabte indtægter for staten.«

»Men det er ikke ualmindeligt, at man underestimerer omkostninger, fordi der kan være en interesse i at sælge den slags arrangementet som noget, der er billigere, end det reelt er. Men det må være bedre for det danske samfund at få et realistisk indblik i, hvad det her koster,« siger Rasmus K. Storm, som får opbakning fra Michael Andersen.

»Det er jo ikke et privat arrangement. Det er skatteborgernes penge, man bruger på alt det her. Så skylder man at lave et ordentligt overblik. Så må man jo sige, hvad det koster. Det er jo helt utroværdigt at sige, at det koster 90, hvis det koster 225-275 mio. kr. Hvis man vil holde en fest for skatteborgernes penge, skal man jo bare være ærlig omkring det,« siger han.

B.T. har spurgt tidligere erhvervsminister Rasmus Jarlov, om han var klar over, at det budget, han henviste til på pressemødet, ikke er retvisende, men han har ikke ønsket at stille op til interview.

Ligeledes har B.T. forgæves forsøgt at få et interview med Københavns overborgmester, Frank Jensen (S), som er bestyrelsesformand i Grand Départ Copenhagen Denmark 2021 I/S, om kritikken og det mangelfulde budget.

Pressetjenesten på Københavns Kommune oplyser, at Frank Jensen er på ferie til den 5. august og derfor ikke svarer på spørgsmål.