Det endte helt galt, da Niklas Larsen i efteråret fik lidt for meget alkohol indenbords ved en afslutningsfest med cykelholdet Team ColoQuick.
»Jeg kunne bare mærke, den var helt gal, og jeg begyndte at græde, da det gik op for mig, hvad der var sket,« fortæller den 23-årige dansker om sin umiddelbare reaktion.
Han havde netop sat sig ude foran Zwei Grosse Bier Bar i Skive, hvor der var blevet festet med holdkammeraterne hele natten, og her fik han et chok, da han trak buksebenet op for at kigge på sin fod.
»Jeg havde smadret min fod fuldstændig. Den sad jo helt skævt,« fortæller det danske kæmpetalent til B.T. om den skæbnesvangre aften, der skulle vise sig at holde ham væk fra cyklingen i flere måneder.
Først troede han, at han kom til skade på dansegulvet, men senere har det vist sig, at det var et spring ned fra en af natklubbens trapper, hvor han landede helt forkert med foden, der satte en midlertidig stopper for tilværelsen som cykelrytter.
»Det var én af de sidste aftener, hvor jeg kunne tillade mig at gå i byen og feste. Vi startede ud tidligt, og der røg rigeligt med alkohol indenbords. Jeg kan intet huske fra den aften. Jeg var virkelig fuld,« lyder det fra cykelprofilen, der netop havde skrevet under på en kontrakt med Continental-holdet Uno-X.
Alt, hvad der skete den nat i november, har han fået fortalt af sine tidligere holdkammerater på ColoQuick-mandskabet.
Hverken den smertefulde tur til regionshospitalet i først Skive og dernæst Viborg eller turen hjem til hotellet i Skive. Det er først, da han vågner op dagen efter, at det går op for ham, hvad der er sket:
»Næste morgen vågnede jeg bare op og kiggede på mit ben, der var lagt i gips. Herefter begyndte jeg at græde, for lige dér vidste jeg jo godt, at jeg ikke kom til at køre VM, og det gjorde bare ekstra ondt, fordi det også var et OL-år, vi gik ind i.«
Herefter blev Niklas Larsen fragtet videre til Herlev Hospital, hvor han blev undersøgt og fik at vide, at han skulle have en skinne på i stedet for gipsen. Derefter blev han sendt hjem for at holde benet i ro.
Et par dage efter ventede der ham dog en nedslående melding. Benet var brækket, viste undersøgelsen, og derfor var en operation uundgåelig.
»Jeg tænkte: 'Øh, hvad?', da jeg fik opkaldet. Jeg har aldrig prøvet at brække benet før, så det var jo noget af en mavepuster, og jeg kunne mærke, at hele situationen blev nervepirrende,« forklarer den unge cykelrytter.
Udsigten til at komme tilbage på cyklen virkede lige pludselig uoverskuelig for Niklas Larsen, og herfra var der kun én ting, han havde fokus på:
»Min første tanke handlede om banecykling. Der skulle jeg bare tilbage hurtigst muligt. Derefter var mit fokus på Uno-X. Jeg ville jo også gerne give noget tilbage til dem, da de virkelig var støttende og gav mig den tid, jeg behøvede undervejs i genoptræningen.«
Ugerne gik, og genoptræningen forløb lige efter bogen. Derfor er Niklas Larsens mål da også at blive en del af det succesfulde banelandshold i 4000 meter holdforfølgelsesløb igen hurtigst muligt.
Men den mission kan dog godt blive svær, for Lasse Norman Hansen, Rasmus Lund Pedersen, Julius Johansen og Frederik Rodenberg Madsen imponerede stort ved VM i februar ved at slå flere verdensrekorder og sikre guldet.
»Det er vildt fedt, de gør det så godt, men jeg følte mig bare ret sikker på, at jeg ville have fået en VM-trøje, hvis ikke jeg var blevet skadet,« siger den tidligere Post Danmark Rundt-vinder og tilføjer, at nu hvor OL er udskudt til 2021, har det givet ham fornyet tro på, at han nok skal komme tilbage på holdet:
»Det er jo en kæmpe fordel for mig. Nu har jeg den tid, jeg skal bruge for at tanke selvtillid og komme ind omkring holdet igen.«
