B.T.s dom: Lukkede munden på dem – Tag jer nu sammen!
Jonas Vingegaard tog endnu en knusende sejr. Nu fører han Giroen og lukkede munden på kritikerne.

Jonas Vingegaard tog endnu en knusende sejr. Nu fører han Giroen og lukkede munden på kritikerne.


Jonas Vingegaard har endnu engang skrevet historie. Man tager det næsten for givet. Lørdag lukkede han munden på kritikerne – tag jer nu sammen!
Her får du B.T.s dom fra Giroens 14. etape.


Det bliver næsten en vane at skrive det, men Jonas Vingegaard har skrevet historie.
Alle forventede en pligtsejr, og det blev det også, da han stensikkert eksekverede efter et bomstærkt forarbejde fra Visma-tropperne og er første dansker nogensinde, der kører i førertrøjen i alle tre grand tours.
Med cirka fem kilometer til mål kysede han konkurrenterne med et angreb, hvor han faktisk ikke så voldsomt anstrengt ud. Alligevel vandt han med knap et minut ned til Felix Gall.
Det var som spået. Men husk nu, at Jonas Vingegaard nærmest kun kan skuffe, når han sætter sig op på en cykel. Han havde alt at tabe lørdag – men nu er han bossen i pink.


Svaret har aldrig været et mere rungende ja.
Det tog 14. etaper, før Jonas Vingegaard erobrede den lyserøde førertrøje, men nu virker det komplet umuligt, at den skulle rystes af ham igen.
Han fører med knap 2,5 minut ned til Afonso Eulálio og har knust sine konkurrenter, hver gang han har haft mulighed for det – med undtagelse af enkeltstarten.
Vingegaard har lagt sygdommen bag sig. Og nu ligner det en motorvej frem til Rom, hvor Giroen slutter om en uges tid.


Mange drømmer formentlig om at være en cykelstjerne af Jonas Vingegaards kaliber.
Men det er ikke altid nemt eller retfærdigt. For eksempel kan man have en skare af bitre italienere efter sig, selvom man har vist sig at være den stærkeste i Giro d'Italia.
Nu er det blevet ikonet Vincenzo Nibalis tur til at hakke til Vingegaard, der både har skuffet og begået en ugerning ved at vinde en Giro-etape, hvis man spørger Nibali.
Helt ærligt – tag jer nu sammen! Selvfølgelig skal man have høje forventninger til stjerner, når de har usædvanlig klasse, som Vingegaard har det. Men det dér er upassende. Og med lørdagens magtdemonstration har den danske bjergkonge formentlig knyttet sylten på urimelige kritik.

Han lignede nærmest en mand, der var ved at stille træskoene. Se det herunder.
Og det kunne man egentlig godt forstå med det umenneskelige arbejde, han lagde for dagen, Tim Rex.
Vingegaards unge holdkammerat tog en monsterføring undervejs, der blev afgørende for danskerens erobring af den lyserøde førertrøje.
Han var i gigantiske smerter og havde tydelige grimasser undervejs – men hold nu op, hvor skal han have enorm ros. Det så helt vanvittigt ud. Både arbejdet og hans lidelse.

1. Jonas Vingegaard – Visma-Lease a Bike
2. Felix Gall – Decathlon + 0:49
3. Jai Hindley – Red Bull-Bora-hansgrohe +0:58
4. Davide Piganzoli – Visma-Lease a Bike +1:03
5. Giulio Pellizzari – Red Bull-Bora-hansgrohe ''
6. Thymen Arensman – Netcompany Ineos +1:23
7. Michael Storer – Tudor Pro Cycling Team +1:35
8. Wout Poels – Unibet Rose Rockets +2:08
9. Jan Hirt – NSN Cycling Team ''
10. Egan Bernal – Netcompany Ineos''