B.T.s dom: Glem alt om fadæsen – Mads P. kan være vanvittig stolt

Håbet om en sensationel triumf for Mads Pedersen levede længe ved Flandern Rundt, men igen ødelagde et slovensk vidunder det for en af vores danske stjerner.

Her får du B.T.s dom fra Flandern Rundt, hvor Tadej Pogacar vandt for anden gang i karrieren.

Glem alt om sidste års »fadæse,« hvor Mads Pedersen kørte fuldstændig uforståeligt og efter eget udsagn glemte hjernen derhjemme.

I år var Mads Pedersen tilbage til Flandern Rundt i sit livs bedste forfatning, og den danske stjerne blandede sig i giganternes kamp med Tadej Pogacar og Mathieu van der Poel, da vinderen af det gigantiske cykelløb skulle findes.

Mads P. kæmpede det bedste, han har lært, og kan stolt se tilbage på sin præstation, hvor han ikke kunne have gjort meget anderledes. Han må bare være forbandet bitter over, at han skal ramme en tidsalder med cykelsportens måske bedste rytter nogensinde, Tadej Pogacar.

Håbet om en sensationel triumf levede indtil cirka 18 kilometer før mål, hvor verdensmesteren brutalt aflivede de danske sejrsdrømme – desværre et scenario, vi kender alt for godt fra sidste sommers Tour de France.

På bagkant vil kritikeren, der vil finde hårene i suppen, stille spørgsmålstegn ved, om Lidl-Trek og Mads Pedersen fik nok ud af at sidde i overtal i løbets afgørende fase, da han fik selskab af Jasper Stuyven i kampen mod Pogacar, van der Poel og van Aert.

I sidste ende havde det nok ikke ændret noget. Men vi kan ikke lade være med at være en lillebittesmule ærgerlige over, at det ikke heller ikke lykkedes for Mads P. denne gang. Med den vanvidsform skulle det måske have været i år, han endelig vandt løbet.

Det var intet mindre end en gigantisk genrejsning, der fandt sted på landevejene ved Flandern Rundt – og det var faktisk rørende.

For efter onsdagens fiasko i Tværs over Flandern, hvor Visma og den kriseramte stjerne Wout van Aert pinligt formøblede sejren, var belgieren totalt forvandlet.

Onsdagens tårer og åbenlyse skam var erstattet af fuldstændig fabelagtig kørsel, der blæste os bagover og overraskede cykelverdenen.

Wout van Aert var offensiv, smadrede afsted og blandede sig i kampen med de allerstørste stjerner – herunder Mads Pedersen – og selvom det 'blot' blev til en fjerdeplads, kandiderer den præstation allerede til årets genrejsning. Nøj, hvor under vi ham det.

Mikkel Bjerg kom ikke i nærheden af fjerdepladsen fra sidste år, men ikke desto mindre var det fantastisk kørsel fra UAEs wattmonster.

Som en anden martyr dræbte danskeren sig selv for sin kaptajn, Tadej Pogacar, da han allerede begyndte at sætte hårde føringer ind med små 200 kilometer til mål for at gøre løbet modbydeligt hårdt.

I mere end 100 kilometer var Bjerg sin egen vægt værd i guld for Pogacar, inden han måtte give op med cirka 85 kilometer til mål.

Pogacar var ikke det eneste UAE-monster i dag. For satan, hvor var Bjerg et bæst, og hans arbejde bidrog til at punktere en anden danskers sejrschancer, nemlig Mads P.s.

1. Tadej Pogacar – UAE Team Emirates-XRG
2. Mads Pedersen – Lidl-Trek +1:01
3. Mathieu van der Poel – Alpecin-Deceuninck ''
4. Wout van Aert  – Visma-Lease a Bike ''
5. Jasper Stuyven – Lidl-Trek +01:04
6. Tiesj Benoot - Visma-Lease a Bike +1:51
7. Stefan Küng - Groupama-FDJ +1:53
8. Filippo Ganna - Ineos Grenadiers +2:19
9. Ivan García Cortina - Movistar Team ''
10. Davide Ballerini - XDS Astana Team ''