Quick-Steps Kasper Asgreen tog fusen på de fleste og imponerede voldsomt til Flandern Rundt.
Fredag aften blev der afholdt pressemøde for Quick-Step holdet. Med var en dansk rytter, men han fik ikke stillet et eneste spørgsmål i plenum, og journalisterne stod heller ikke i kø for at tale med ham efterfølgende. 48 timer senere, havde alt ændret sig.
Kasper Asgreen kørte et sensationelt løb til Flandern Rundt, hvor danskeren endte på andenpladsen.
Hvad er der siden fredag, hvor jeg var den eneste, der kom over og snakkede, Kasper?
»Vi har kørt et cykelløb,« svarer danskeren og bryder ud i latter.
»Det gik da meget godt, hvis jeg selv skal sige det.«
Flandern Rundt anno 2019 blev vundet af italienske Alberto Bettiol fra EF Education First, men Quick-Step-danskeren imponerede til sit første Flandern Rundt som senior:
»Jeg er mega, mega glad og stolt over det resultat, jeg har lavet i dag.«
Er man på nogen måde skuffet over, at man ikke vandt?
»Nej, overhovedet ikke. Det her var det bedste resultat, jeg kunne få ud af det i dag.«
Det var et utaknemmeligt løb på 270 km, som Kasper Asgreen på flot vis gennemførte, hvor kun de stærkeste og mest stædige formår at køre sig til topresultater.
Lars Baks velsignelse
»God bless you all, and have a good day.«
Stilen er allerede lagt fra morgenstunden inden Flandern Rundt, da danske Lars Bak slynger kommentaren ud i luften foran Dimension-Datas bus. Bevares er den sagt med en ironisk distance, men inderst inde lader Bak til at mene det lidt.
»Man kigger sig lige i spejlet og tjekker, om hjelmen sidder rigtigt. Så giver man sig selv et ”good luck”, fordi man ved, at de næste seks-syv timer bliver ren smerte. Det er den sidste dybe indånding. Stilhed før stormen,« siger Bak, da han bliver spurgt om, hvad de sidste momenter går med, inden han forlader holdbussen for at køre dagens 270 km.
»Jeg har nok kørt løbet elleve gange, men det er stadig ligeså specielt.«
Man vænner sig åbenlyst aldrig til at køre Flandern Rundt. Hverken som rytter eller som tilskuer.
I startbyen Antwerpen minder tilstandene mest af alt om Roskilde Festival. Fest, sang og flag inden klokken har rundet ti. AG2R-rytteren Dorian Godon kører såfremt gennem startområdet med en selfiestang for at udødeliggøre momentet. I pressecenteret er der øl på køl fra døgnets tidligste timer og hele fem forskellige slags bagværk, alle med glasur på. Flandern Rundt er toppingen af alle de flamske klassikere.
Folkemængden er enorm, og midt på den store plads ved katedralen i Antwerpen er der installeret et stort podie, hvor samtlige deltagere bliver præsenteret. I dag er alle rytterne helte. Især dem fra Quick-Step, områdets yndlinge og storfavoritter til løbet.
Ved deres præsentation lidt over ti bliver pladsen forvandlet til noget, der minder om en koncert. Akkompagneret af nummeret Sandstorm af Darude, som nogle vil betegne som en klassiker, og andre formentlig godt kunne have været foruden, triller Quick-Step-drengene op på podiet. Samtidig dirigerer værten publikum ned i knæ og op i et hop, da musikken peaker. Fest.
Men det er en krig, rytterne om et øjeblik skal ud til.
Krigen kostede
Sidste år var et stort løb med danske øjne, da Mads Pedersen overraskende kørte sig på andenpladsen og Michael Valgren blev nummer fire. Men 2019-udgaven blev ikke ligeså succesfuld for danskerne. Altså ud over Kasper Asgreen
Danskeren, der kun har været professionel i godt et år, havde en rolle som hjælperytter på det stjernespækkede Quick-Step-hold, der talte forhåndsfavoritterne Yves Lampaert, Zdenek Stybar, Philippe Gilbert og Bob Jungels.
På trods af hans præmiere i Flandern Rundt den unge mand fra Kolding virkede ualmindeligt uimponeret, da han nærmest var i front fra start til slut. Først i feltet, hvor han hjalp med at jage det tidlige udbrud, siden i et nyt udbrud, som blev hentet med ca. 20 km. til mål. Asgreen lignede mere end en hjælperytter, og faktisk virkede han som en af feltets allerstærkeste langt hen i løbet.
Det var ikke tilfælde hos nogle af løbets andre danskere, herunder Mads Pedersen, som blev nummer to i 2018.
»Jeg har fået havregryn, en omelet og så en 10-15 pandekager med Nutella til morgenmad,« sagde Trek-Segafredos Mads Pedersen, glad og afslappet forud for løbet.
Alligevel virkede danskerens tank ikke fyldt nok. Men han var bestemt ikke den eneste. Andre danskere som Magnus Cort, Michael Valgren og Søren Kragh Andersen var spået som de danske esser i løbet, men de spillede aldrig nogen nævneværdig rolle.
Det gjorde Niki Terpstra heller ikke. Sidste års vinder styrtede forholdsvist tidligt på ruten. Det var en af løbets dramatiske hændelser, da han lå paralyseret i lange sekunder, inden han bevægede benene og blev kørt væk i en ambulance.
Derefter var der kun fire tidligere vindere af Flandern Rundt tilbage i feltet. Alexander Kristoff, Philippe Gilbert, Stijn Devolder og Peter Sagan.
Bettiol: Dagens gladeste mand
Som kilometerne gik, blev rytternes grimasser skarpere og skarpere, og hvis man et øjeblik er usikker på, hvorvidt Flandern Rundt er et hårdt løb, bliver ens tvivl aflivet, så snart man kigger på en vilkårlig rytters ansigtsudtryk. Der i øvrigt står i skarp kontrast med festen langs ruten. Bobler, storskærme ved landsbyernes midtpunkter og balloner. Ved byen Donk står der sågar en mand klædt i sort med høj hat og væltepeter.
Manden, der så gladest ud søndag, var italienske Alberto Bettiol. Italieneren slog kontra og kørte fra de øvrige favoritter med 13 km til mål. Gruppen nåede aldrig at hente italieneren, men én mand forsøgte gentagne gange at cykle fra favoritgruppen – Kasper Asgreen.
Til sidst lykkedes det for danskeren, der efter en mindeværdig indsats krydsede linjen som nummer to, 14 sekunder efter Bettiol, men tre sekunder foran en gruppe, der talte tidligere vindere som Alexander Kristoff og Peter Sagan.
Hos kvinderne var dagen også yderst godkendt med danske briller. Her blev Bigla Pro Cycling-rytteren Cecilie Uttrup Ludwig nummer tre.
