Cykelsporten er blevet ramt af endnu en skandale.

11. juli satte den 90-årige amerikaner Carl Grove verdensrekord ved Masters Track National Championships i banecykling.

Denne får han imidlertid ikke lov til at beholde.

Således fortæller det amerikanske dopingagentur USADA i en pressemeddelelse, at har har overtrådt dopingreglementet,  da han er testet positiv for brug af fertilitetsmedikamentet clomiphene.

Carl Grove har forklaret, at årsagen bag afsløringen må være, at han har spist dårligt kød.

USADA mener at teorien er sandsynlig, da Carl Grove dagen før rekorden blev sat, var blevet testet negativ.

På den baggrund nøjes USADA med at give den 90-årige cykelrytter en advarsel, hvilket han har accepteret.