Familien betyder alt for den danske cykelstjerne Jonas Vingegaard. 

Og det blev der igen sat en tyk streg under i weekendens triumf ved Tirreno-Adriatico, hvor Vingegaard tog den samlede sejr. 

Flere cykelnørder har nemlig lagt mærke til en helt unik detalje ved fejringen af de to etapesejre, danskeren hev i land undervejs. 

For her kyssede Vingegaard sin ene lillefinger, inden han kyssede vielsesringen i sin jubel. Og det er netop lillefingeren, der er i fokus. Den var prydet af neglelak, og det er der en helt særlig årsag til. 

Her får datteren et kys med på vejen.
Her får datteren et kys med på vejen. Foto: Screenshot
Vis mere

Det er nemlig en hyldest til datteren Frida, bekræfter Vingegaards hold.

»Ja, den er god nok,« siger pressechef for Visma-Lease A Bike, Thijs Roelen, til B.T.

Vingegaard er i det hele taget flyvende for tiden. 

Han er i øjeblikket den mest succesfulde cykelrytter anno 2024 med sejre i både Gran a Camino og Tirreno-Adriatico. 

Jonas Vingegaard med datteren Frida fejres på balkonen på Københavns Rådhus onsdag den 26. juli 2023.. (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix)
Jonas Vingegaard med datteren Frida fejres på balkonen på Københavns Rådhus onsdag den 26. juli 2023.. (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix) Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Vis mere

»Jonas Vingegaard har kun kørt to etapeløb - har vundet begge to og undervejs taget fem etapesejre. Det er voldsomt! Han kan jo let ende med at vinde 20 etapesejre i år - og han har aldrig lignet en større favorit til Tour-sejren,« lyder vurderingen fra B.T.s sportskommentator Lasse Vøge. 

Næste opgave for Jonas Vingegaard bliver Baskerlandet Rundt. Og så er spørgsmålet, om lille Frida får en ny hilsen med på vejen.