Der er ikke noget at rafle om.
Skattemyndighederne har ikke hjemmel i loven til at opkræve strafrenter i form af procenttillæg og løbende renter af boligejeres restskatter, når restskatterne ene og alene skyldes forsinkelser hos skattemyndighederne selv.
Tidligere departementschef i Skatteministeriet Peter Loft er ret sikker i sin vurdering: Skatteministeriet er på juridisk gyngende grund i sagen, hvor B.T. har afsløret, at Skattestyrelsen opkræver renter - i mange tilfælde flere tusinde kroner - af restskatter, som udelukkende skyldes Vurderingsstyreksenss stærkt forsinkede og ofte fejlbehæftede ejendomsvurderinger.
»Der er noget helt galt i den her sag,« siger han.
Skatteministeriet har i et svar til B.T. skrevet, at der efter ministeriets opfattelse er hjemmel til renteopkrævningerne.
Detaljerne i Skatteministeriets svar til B.T. er ifølge Peter Loft vigtige, så vi gengiver hele svaret her:
»Det er Skatteministeriets opfattelse, at der er hjemmel til at opkræve rentetillæg og renter af restskat på baggrund af ejendomsvurderingerne. Det følger af de almindelige regler i kildeskatteloven (paragraf 62A, red.) om ændringer til en årsopgørelse, at en restskat forrentes.«
Og videre:
»At der opkræves rentetillæg og renter i disse tilfælde, er en konsekvens af, at ejendomsskatterne nu opkræves gennem forskuds- og årsopgørelsen. Det blev besluttet med boligskatteforliget. Det fremgik også af høringsskemaet til lovforslaget til ejendomsskatteloven fra 2023, at efterreguleringen af ejendomsskatterne kunne medføre restskatter, der ville blive forrentet på lige fod med andre restskatter. På baggrund af ønske fra skatteministeren vil der på ny blive set på mulige løsninger på renteproblemstillingen.«
Men embedsmændene i Skatteministeriet tager fejl, lyder det fra Peter Loft.
»Der er ingen tvivl om, at paragraf 62A fra lovgivers hånd er tænkt som en bestemmelse, der skal finde anvendelse, når du som skatteyder selv bærer skylden for, at du har fået en restskat: At du har forskudsregistreret forkert, og så kommer slutskatten, og der er så en afvigelse, som så pålægges en relativt høj rente,« siger han og fortsætter:
»Den bestemmelse er helt sikkert ikke og har aldrig været tiltænkt en situation, hvor det er myndighederne, der selv bærer skylden, og hvor skatteyderen er uden skyld i restskatten.«
Peter Loft hæfter sig også ved Skatteministeriets vage formuleringer i det ovenstående svar til B.T.
»Det er bemærkelsesværdigt, at de svarer så henholdende, som de gør. Det er jo ret usædvanligt og indgribende, at de går ud og opkræver strafrenter, fordi de selv har lavet en fejl. Så når de gør det alligevel, burde man gå ud fra, at der er nogle embedsmænd i Skatteministeriet, der har skrevet et notat om det, hvoraf det klart ville fremgå, om der er hjemmel eller ej. Men det notat findes tilsyneladende ikke,« siger han og tilføjer:
»Man har desværre på fornemmelsen, at der først er nogen, der er begyndt at tænke sig om, da B.T. begynder at ringe til Skatteministeriet om sagen, og så har man tænkt: 'Uh, hvad svarer vi lige her?'«
Peter Loft kalder det »kritisabel«, at Skatteministeriet ikke er i stand til at levere et mere klart svar med konkrete henvisninger til ‘mur- og nagelfaste juridiske argumentationer’, men i stedet henviser til en politisk aftale/forlig og et høringsskema.
Samtidig påpeger den tidligere departementschef i lighed med juraprofessor Rasmus Grønved Nielsen, Københavns Universitet, at renteopkrævningerne er i strid med et grundlæggende retsprincip om, at man selvsagt ikke kan blive pålagt renter af en forsinket betaling, når forsinkelsen skyldes kreditor; i dette tilfælde Vurderingsstyrelsen stærkt forsinkede ejendomsvurderinger, som har udløst restskatopkrævningerne.
Retsprincippet kaldes med et fint ord ‘fordringshavermora’
B.T. har siden 16. januar skriftligt bedt Skatteministeriets svare på, om renteopkrævningerne er forenelige med det ved domstolene fastslåede retsprincip om fordringshavermora. B.T. har modtaget to svar, som begge viger uden om spørgsmålet.
Derfor bad B.T. 6. februar igen Skatteministeriet svare på spørgsmålet og oplyste, at B.T.s deadline for svar var mandag 16. februar kl. 8. Skatteministeriet oplyste mandag klokken 11, at det fortsat arbejder på et svar.
Skatteminister Ane Halsboe-Jørgensen skal på baggrund af B.T.s afsløring i samråd om sagen på torsdag. B.T. dækker samrådet.