Den tidligere borgmester i Frederiksberg Kommune, Simon Aggesen (C), har solgt sin villa for 28 millioner kroner.

Han købte selv luksusvillaen i 2020 for lidt over 9,25 millioner kroner. Det skriver Ekstra Bladet.

Det betyder altså at den tidligere konservative borgmester tjente knap 19 millioner kroner på salget.

Simon Aggesen satte boligen til salg i august 2024 for 34 millioner kroner, der skulle dog gå ti måneder og slås seks millioner kroner af prisen før luksusvillaen blev solgt.

Milliongevinster er dog ikke noget nyt for den tidligere konservative borgmester, der tidligere har fået kritik for at have købt en lejlighed markant billigere end markedet kunne tilsige – for derefter at sælge den med en fortjeneste på 11 millioner kroner. 

Du kan læse mere om den sag HER.