For godt et år siden blev et sommerhus sat til salg på Nordsjælland til en særdeles opsigtsvækkende pris.

Sommerhuset i Liseleje blev sat til salg for 80 millioner kroner – den dyreste udbudspris nogensinde for et sommerhus i Danmark.

Og nu er sommerhuset solgt. Dog et meget langt stykke fra de 80 millioner kroner, skriver TV 2.

Det er milliardæren Jesper Hilarius Kalko, som nu har købt sommerhuset for 30 millioner kroner.

Altså 50 millioner under udbudsprisen.

Sommerhuset tilhørte eventarrangør Peter Bindner, sidste år gik konkurs med milliongæld til staten.

Konkursboet lyder på i alt 46 millioner kroner – og der var blandt andet pant i sommerhuset for 19,2 millioner kroner.

Og nu er sommerhuset, der ligger på en 50.000 kvadratmeter stor grund, altså solgt.

Et sommerhus i Tisvildeleje ligger på førstepladsen som det dyreste sommerhus, der er blevet solgt i landet.

Et sommerhus, der blev købt for cirka 44 millioner kroner i 2021.

I Spar Kassen taler vi hver uge med landets bedste eksperter og giver konkrete, gratis råd til alle, der gerne vil træffe bedre økonomiske valg i deres liv. Lyt herunder.