Boligejere på pinebænken: Enorm usikker om renten

Danske boligejere med helt korte, variabelt forrentede realkreditlån eller bankboliglån sover formentlig mindre godt for tiden.

De fleste analytikere og investorer er nemlig enige om, at renten er på vej op på deres lån. 

Det er krigen i Iran og lukningen af Hormuzstrædet, som er færdselsåre for en femtedel af verdens olieforsyning, der har sat gang i en negativ spiral, som med stor sandsynlighed også kommer til at ramme disse boligejere.

For når olieprisen banker op, stiger inflationen, og når inflationen stiger, stiger renterne, fordi investorerne forventer, at centralbankerne vil hæve renterne for at banke den stigende inflation i gulvet.

Inflationen er allerede steget i euroområdet, som er afgørende for renterne på de korte, variabelt forrentede boliglån.

Boligejere med de helt korte, variabelt forrentede realkreditlån med navne som F-Kort, FlexKort og Kort Rente, der får ny rente hvert halve år, skal rette deres nervøse blikke mod chefen for Den Europæiske Centralbank (ECB), Christine Lagarde.

Det er nemlig hende og ECB, der i store træk afgør renten på deres lån, da de i hele træskolængder følger ECBs styringsrente én til én.

Det gælder også det stigende antal danske boligejere, der har finansieret deres boligkøb med et variabelt forrentet bankboliglån.

Der hersker imidlertid en enorm usikkerhed om, hvordan Christine Lagarde og co. vil håndtere den stigende inflation i euroområdet.

I april steg inflationen til 3,0 procent mod 2,6 procent i marts; et godt stykke over ECBs målsætning om en stabil inflation på 2,0 procent.

Inflationen blev især drevet op af de stigende energipriser.

Den såkaldte kerneinflation, hvor man ikke medregner de meget volatile priser på energi og ikke-forarbejdede fødevarer, faldt imidlertid fra 2,3 procent i marts til 2,2 procent i april. Et klart tegn på, at de høje energipriser endnu ikke har spredt sig bredt til andre varer og tjenester.

Herhjemme er de store banker og realkreditinstitutter mildt sagt uenige om, hvordan Christine Lagarde og Co. vil håndtere den situation.

Som B.T. skrev torsdag, forventer Nordea, at ECB vil gå hårdt til værks og hæve renten hele fire gange á 0,25 procentpoint inden nytår.

Det er en rentelussing, der vil kunne mærkes hos boligejere med Kort Rente-lån, der ifølge Nordea skal forvente, at deres rente stiger fra i dag cirka 2,4 procent til cirka 3,3 procent til januar.

Især for de boligejere, der sidder med et afdragsfrit Kort Rente-lån, hvor rentestigningen slår igennem for fuld kraft.

For hver lånte million kroner vil den månedlige ydelse sammenlignet med i dag nemlig stige med 500 kroner efter skat svarende til 6.000 kroner om året, viser beregninger, som Nordea har foretaget for B.T.

I Danske Banks realkreditinstitut, Realkredit Danmark, ser man imidlertid langt lysere på renteudviklingen.

Her er forventningen, at FlexKort-renten ved årsskiftet ligger i spændet 2,1-2,4 procent. I dag ligger FlexKort-renten på 2,3 procent.

Forudsat at Hormuzstrædet bliver genåbnet her i maj forventer Jyske Bank, at ECB holder krudtet tørt og renten i ro.

Men hvis det ikke lykkes Trump at få olien til igen at flyde uhindret gennem strædet, vil ECB ifølge Jyske Bank hæve renten med 0,25 procentpoint til juni og med yderligere 0,25 procentpoint til september.

Også Nykredit/Totalkredit forventer, at ECB vil hæve renten to gange á 0,25 procentpoint.

Sker det, vil et F-kort-lån uden afdrag på en million kroner blive cirka 250 kroner dyrere efter skat om måneden.

Investorerne på verdensmarkedet vurderer, at ECB kommer til hæve renten to-tre gange i år og lægger sig dermed et sted mellem Nordeas dystre scenario med fire renteforhøjelse i år og Realkredit Danmarks mere optimistiske læsning af verdenssituationen.

Der er bred enighed om, at det fastforrentede 4-procentslån vil være toneangivende et godt stykke tid.