Av, av: Boligejere står til rentelussing

Det bliver et slag, der vil ramme tusindvis af boligejere.

Den Europæiske Centralbank (ECB) vil nemlig sætte renten op hele fire gange inden nytår. Det spår i hvert fald Nordea i en spritny renteprognose. 

Holder prognosen stik, vil det ramme boligejere med de helt korte, variabelt forrentede realkreditlån med navn som F-kort og Kort Rente, der får ny rente hvert halve år, hårdt. 

De fik nemlig sidst fastsat ny rente i december 2025 og har i dag en rente på cirka 2,4 procent inklusive et såkaldt rentetillæg, der varierer, alt efter hvilken obligation lånet er optaget i. 

Nordea forventer, at ECB-chef Christine Lagarde og co. sætter renten op med 0,25 procentpoint til juni og derefter yderligere tre gange á 0,25 procentpoint i andet halvår i år.

Renten på Kort Rente-lån følger stort set ECBs styringsrente én til en, så de berørte boligeejere, der får fastsat ny rente ved årsskiftet 2026/2027, vil ifølge Nordeas prognose få en rente på cirka 3,3 procent mod i dag 2,4 procent. 

Det er en rentelussing, der kan mærkes.

Især for de boligejere, der sidder med et afdragsfrit Kort Rente-lån, hvor rentestigningen slår igennem for fuld kraft.

For hver lånte million kroner stiger den månedlige ydelse nemlig med mærkbare 500 kroner efter skat om måneden svarende til 6.000 kroner om året.

Det viser beregninger, som Nordea har foretaget for B.T.

I dyre boligområder som hovedstadsområdet og Aarhus er det ikke usædvanligt at have et lån på tre millioner kroner, og holder Nordeas prognose stik, vil de berørte boligejere altså skulle finde ekstra 18.000 kroner i budgettet om året til rentebetaling på deres afdragsfri Kort Rente-lån. 

Er lånet med afdrag slår rentehoppet ikke igennem på samme måde på ydelsen. På et Kort Rente-lån med afdrag på en milllion kroner vil den månedlige ydelse stige med 235 kroner efter skat. 

»Det er altid ærgerligt for boligejerne, når renten på deres realkreditlån stiger, men i den nuværende situation, er der ikke grund til nogen stor bekymring,« lyder det fra chefanalytiker og boligøkonom i Nordea Lise Nytoft Bergmann. 

Hun tilføjer:

»Boligejere med kort Rente-lån vil få en lidt højere ydelse på deres lån, men vi er stadig ikke i nærheden af det samme niveau som i 2023, hvor renten steg kraftigt (renten på Kort Rente-lån steg dengang til cirka fire procent, red.). Boligejere har generelt set en fin privatøkonomi, og langt de fleste får ikke problemer med de forventede ændringer.«

Også boligejere med prioritetslån vil blive ramt, hvis ECB hæver renten hele fire gange i år. Deres rente følger nemlig i grove træk - ligesom F-kort-renten - ECBs styringsrente.  

Det er den stigende inflation i euroområdet, der får Nordea til at spå en stribe renteforhøjelser fra ECB.

Højere rente trækker nemlig tempo ud af økonomien, da højere rente gør det dyrere for virksomheder at låne til investeringer og dyrere for forbrugere at låne penge til en ny bil eller andet forbrug. 

Når det bliver dyrere at låne penge, falder efterspørgslen, og det presser så i sidste ende priserne og dermed også inflationen ned.

Markedet vurderer, at behovet for renteforhøjelser fra ECB er lidt lavere, end Nordea spår.

Investorerne på markedet mener, at ECB vil komme med to-tre renteforhøjelser inden nytår.