74-årige Carsten ramt af boligskatte-kaos: Får ulovligt skattesmæk efter sin kones død
Carsten har helt efter loven arvet sin afdøde kones skatterabat. Men det har skattemyndighederne set stort på.

Carsten har helt efter loven arvet sin afdøde kones skatterabat. Men det har skattemyndighederne set stort på.

Der er ikke noget at rafle om.
Loven er krystalklar: En boligejer, der mister sin ægtefælle skal beholde den skatterabat, der fulgte med det nye boligskattesystem i 2024.
Derfor kom det mildest talt også bag på 74-årige Carsten Petersen fra Frederiksberg, at han efter sin kones død i november 2023 har modtaget skatteopkrævninger på mere end 60.000 kroner, som han ifølge loven skulle have haft i skatterabat på en lejlighed og et sommerhus, han arvede efter sin afdøde hustru.
»Min tillid til skattemyndighederne har lidt i knæk, og det er jo forfærdeligt, hvis der sidder andre boligejere derude med samme problem, men som ikke selv har opdaget det,« siger han.
De nye boligskatteregler, der trådte i kraft 1. januar 2024, skal nemlig med en såkaldt skatterabat sikre, at boligejere, der ejede deres bolig før 1. januar 2024, ikke risikerer at blive beskattet fra hus og hjem som følge af højere ejendomsvurderinger.
Den såkaldte skatterabat betyder nemlig, at boligejere, der ejede deres bolig før 1. januar 2024, ikke bliver beskattet hårdere med de nye skatteregler, end de ville være blevet med de gamle skatteregler.
Derfor arver efterladte boligejere ifølge loven også afdøde ægtefællers skatterabat.
Carsten Petersen har i månedsvis forsøgt at råbe både Skattestyrelsen og Vurderingsstyrelsen op.
»Jeg henvendte mig første gang til skattemyndighederne i april sidste år,« siger han.
De uretmæssige skatteopkrævninger er dels blevet trukket fra hans pension, dels blevet opkrævet på månedlige girokort med klar besked om, at der vil blive pålagt strafrenter, hvis beløbet ikke indbetales til tiden.
Og falder betalingen ikke går sagen videre til inddrivelse i Gældsstyrelsen.
Carsten Petersen har modvillig betalt, mens han forgæves har forsøgt af få stoppet de ulovlige opkrævninger og tilbagebetalt de uretsmæssigt opkrævede boligskatter.
For tre uger fik han efter at have rykket både telefonisk og skriftligt langt om længe en skrivelse fra Vurderingsstyrelsen om, at at han 'hurtigst muligt' ville få de uretmæssigt opkrævede skatter for skatteåret 2024 tilbagebetalt og skatterne tilrettet for skatteårene 2025 og 2026.
Mandag i denne uge var Carsten Jensens tålmodighed brugt op, og han kontaktede Politiken, som var først med historen.
Først da Politiken kontaktede Vurderingsstyrelsen mandag, kom der skred i sagen.
Samme dag blev Carsten Petersen ringet op af Vurderingstyrelsen.
»De beklagede mange gange,« siger han og tilføjer:
»Men det er sørgerligt, at der først sker noget, når pressen går ind i sagen. Nu håber jeg, at min sag skaber så meget opmærksom, at der bliver tilført ressourcer nok til, at boligejere får den her skatterabat automatisk.«
Carsten Petersens sag skriver sig ind i rækken af skandalesager om de nye ejendomsvurderinger og det nye boligskattesystem.
Senest har B.T. i januar og februar afsløret, at boligejere bliver opkrævet strafrenter i form af rentetillæg og løbende renter på boligrestskatter, som ene og alene skyldes Vurderingsstyrelsens stærkt forsinkede ejendomsvurderinger.
B.T.s afdækning af den sag fik kort før valget skatteminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) til at love, at hun sammen med forligskredsen vil ændre loven, så de ramte boligejere med tilbagevirkende kraft vil få de opkrævede renter tilbagebetalt og praksissen stoppet fremadrettet.
B.T. og Euroinvestor har i dækningen af det nye ejendomsvurderingssystem tidligere afdækket skandaløse forhold, som har ført til lovændringer.
Det kan du læse mere om i disse artikler:
Boligskat-skandale når nye dimensioner: Nu får disse danskere en halv milliard kroner tilbage i skat