6.900 kroner.

Det var, hvad den tidligere bokser Ricky Hatton måtte slippe for en bøf under sin ferie på Mykonos. Den totale regning lød på intet mindre end 1.927 euro, svarende til cirka 14.400 danske kroner.

Noget, han dog har overskud til at lave sjov med ved først at dele før-og-efter-billeder af den store bøf.

'Jeg vågnede lige i en pøl af fucking tårer her til morgen. Det er, hvad du får ud af at være en fed, grådig lille skid,' skriver Ricky Hatton til billedet af regningen. Efterfølgende indrømmer han da også, at han bare bestilte bøffen uden at kigge på prisen på menukortet. Og da regningen kom, blev både han og kæresten særdeles overraskede.

Men selvom han griner ad den store regning, så er det tydeligt, han ikke er helt tilfreds med priserne på den græske ø, der er kendt for at være dyr.

'Vi tager hjem i dag. Vi kommer til at savne dig, Mykonos, det har været følelsesladet (og fucking dyrt). Du kan stikke din fucking steak op i røven,' skriver Ricky Hatton i et opslag på Instagram.

Det er ikke første gang, Mykonos får opmærksomhed denne sommer. For få uger siden delte den verdensberømte model Gigi Hadid et opslag, hvor hun rådede folk til ikke at besøge den græske ø.

Det skyldtes, at hun var udsat for tyveri under en rejse til øen.

'Lad ikke Insta narre dig. Udsat for tyveri. Kommer aldrig tilbage, lol. Ville ikke anbefale det. Brug dine penge et andet sted,' skrev Gigi Hadid i et opslag på Instagram.

Hun var af sted med sine søstre, og en dag, da de kom hjem, var huset endevendt, og smykker, tøj, tasker og solbriller manglede.

Efter opslaget fik Gigi Hadid kritik for at give øen et dårligt ry, men det fik hende blot til at svare igen.

'Lad mig gøre det klart for alle, der ikke synes, jeg burde have en mening omkring min oplevelse,' skrev Gigi Hadid.

Hun forklarede, at 30 huse blev der stjålet fra – og i nogle tilfælde blev folk truet med en pistol. Modellen skriver, at det ikke var muligt at få fat i politiet.

Hun var dog så heldig, at hendes lokale sikkerhedsvagt havde en kontakt.

'Det er et privelegium, som mange, der rejser dertil, ikke har. Hvis der sker noget, når politistationen er lukket, er der ikke noget, du kan gøre for at beskytte dig selv, og når der er åbent, virker det ikke til, de er trænet til at sørge for, folk er helt i sikkerhed, og det lader ikke til, de kan følge med i den kriminalitet, der sker om natten der,' skrev Gigi Hadid.

Hun understregede desuden, at hun ikke var taget af sted, hvis hun havde kendt til risikoen på forhånd.