Da den tidligere verdensmester Floyd Mayweather mødte YouTuber Logan Paul i bokseringen natten til mandag dansk tid, var der millioner af fans der måbede.

For ikke nok med at Logan Paul overraskede mange og klarede de otte runder i showkampen, så vækkede begge parters entre også opsigt.

Logan Paul bar nemlig en helt specielt halskæde på vej til bokseringen.

Mange fans spottede nemlig, at YouTuberen bar et Pokemon-kort rundt om halsen – eller helt bestemt en 'Hologram 1.st edition Charizard' i perfekt stand. Et kort, der er værdisat til over en million kroner.

Logan Pauls kort om halsen.
Logan Pauls kort om halsen. Foto: Jasen Vinlove
Vis mere

Logan Paul købte det selv af en samler tilbage i oktober 2020 for omkring 900.000 kroner, og det er nu værdisat til omkring 1,3 millioner kroner.

Den 26-årige YouTube-stjerne er selv stor fan og samler af Pokemon-kort, og derfor var det oplagt for Logan Paul at markere sin entre med dette kort.

Floyd Mayweather gjorde sig også bemærket, dog på en lidt mere nedskaleret måde.

Den 44-årige bar nemlig en kasket med reklame for den omdiskuteret platform: OnlyFans, et sted hvor man kan dele indhold og tjene penge på indhold, der ofte er af seksuel karakter.

MIAMI GARDENS, FLORIDA - JUNE 06: Floyd Mayweather (R) exchanges blows with Logan Paul during their contracted exhibition boxing match at Hard Rock Stadium on June 06, 2021 in Miami Gardens, Florida. Cliff Hawkins/Getty Images/AFP == FOR NEWSPAPERS, INTERNET, TELCOS & TELEVISION USE ONLY ==
MIAMI GARDENS, FLORIDA - JUNE 06: Floyd Mayweather (R) exchanges blows with Logan Paul during their contracted exhibition boxing match at Hard Rock Stadium on June 06, 2021 in Miami Gardens, Florida. Cliff Hawkins/Getty Images/AFP == FOR NEWSPAPERS, INTERNET, TELCOS & TELEVISION USE ONLY == Foto: Cliff Hawkins
Vis mere

Selve kampen var dog knap så spændende som entreen.

Logan Paul formåede at blive på benene alle 24 minutter gennem kampen mod 44-årige Mayweather, der har 50 sejre og ingen nederlag i karrieren.

Men selvom der ingen vinder blev fundet - da det kun ville ske ved hjælp af knockout - går begge hjem og er veltilfredse.

For begge hiver store pengesummer med sig hjem efter kampen. Blandt andet kan Mayweather tage 610 millioner kroner med hjem, hvor Logan Paul er sat til at få væsentlig mindre, men stadig et beløb i millionklassen.