Den amerikanske bokselegende Floyd Mayweather er ikke imponeret over sin tidligere modstanders opførsel.

Den irske MMA-stjerne Conor McGregor blev i sidste uge anholdt i New York, da han sammen med en gruppe venner angreb en bus og sårede flere personer i og uden for bussen.

»Jeg føler, at når du har nået en så høj status, så skal du opføre dig på en stilfuld måde... Udenfor ringen skal du opføre dig som en gentleman,« siger Floyd Mayweather i et interview til tv-kanalen Showtime.

Floyd Mayweather har selv haft problemer med at overholde loven. I 2011 blev han dømt for vold mod sin ekskæreste og fik en fængselsdom på 90 dage.
Floyd Mayweather har selv haft problemer med at overholde loven. I 2011 blev han dømt for vold mod sin ekskæreste og fik en fængselsdom på 90 dage. Steve Marcus

I et forsøg på at få ram på sin russiske ærkefjende Khabib Nurmagomedov, kastede Conor McGregor blandt andet en sækkevogn, der smadrede busruden og sårede to andre fightere i bussen.

De to fightere, Michael Chiesa og Ray Borg, blev ramt af flyvende glas i henholdsvis panden og i øjet. Begge måtte aflyse deres kamp til MMA-stævnet UFC 223, som blev afviklet dagen efter.

Conor McGregor er anholdt og sigtet for vold og hærværk. Næste retsmøde er sat til den 14. juni.
Conor McGregor er anholdt og sigtet for vold og hærværk. Næste retsmøde er sat til den 14. juni. BRENDAN MCDERMID

Dagen efter den bizarre voldsepisode meldte Conor McGregor sig selv til politiet i New York. Her blev han sigtet for vold, forsøg på vold og hærværk. Han blev løsladt efter at have betalt en kaution på 50.000 dollars eller omkring 300.000 kroner.

Dermed fik Conor McGregor lov til at rejse tilbage til Irland i sit privatfly. Næste retsmøde er sat til den 14. juni.

Floyd Mayweather efterlod ingen tvivl i bokseringen, da han stoppede Conor McGregor på teknisk knockout i 10. omgang. Men kan han også gøre det i MMA?
Floyd Mayweather efterlod ingen tvivl i bokseringen, da han stoppede Conor McGregor på teknisk knockout i 10. omgang. Men kan han også gøre det i MMA? Mark J. Rebilas

Det var i sommer, at Floyd Mayweather slog Conor McGregor på teknisk knockout i et gigantisk boksebrag. Siden gik den 41-årige bokselegende på pension.

Men nu har Floyd Mayweather planer om at vende tilbage og skifte sportsgren til MMA, hvor Conor McGregor har hjemmebane.

»Det er muligt, at jeg kommer tilbage. Men hvis jeg kommer tilbage, så bliver det i oktagonen (buret red.)... Jeg kommer ikke til at bokse igen,« siger Floyd Mayweather.