EM-KLUMME AF FCK-MANAGER STÅLE SOLBAKKEN: Associationerne kører for fuld drøn i og omkring min sofa i disse dage. Som så mange andre bruger jeg en del timer i stuens bløde møbel i disse uger, men mine tanker er ikke sat i frigear af den grund.
Når jeg ser EM-kampene, gør jeg det først og fremmest som manager for FC København. Jeg ser på tendenserne i spillet, på de forskellige træneres gameplaner og meget andet. Jeg har eksempelvis et øje på, hvordan en 'underdog' spiller, ligesom jeg kigger meget på det italienske hold. Hvordan opretholder de italienske spillere stabiliteten, og hvordan vægter de spillet offensivt og defensivt?
Når jeg ser på disse ting, har jeg hele tiden mit eget hold i baghovedet. Enten med tanke på fremtiden – eller fortiden. Når jeg for eksempel ser på italienerne, kan jeg ikke lade være med at tænke på vores Champions League-kampe mod Juventus i 2013, som vi så sent som i dette forår brugte som inspiration, da vi spillede 3-5-2 i vores pokalsemifinale mod Brøndby.
Sådan drøner tankerne fra sted til sted. De finder også vej til sidelinjen, hvor jeg sætter mig i de forskellige landstræneres sted. Havde jeg skiftet lige præcis dén spiller ind, havde jeg skiftet mere eller mindre ud – og havde jeg lagt en anden gameplan? På den måde er det også for mig en slags træning, når de forskellige kampe ruller over min tv-skærm.
Jeg zoomer dog også ind fra det store billede og sidelinjen til de enkelte spillere. Som manager er en del af mit job naturligvis også at finde spillere, og en klub som FC København scouter også spillere til et EM.
Vi holder et vågent øje med spillere fra de landshold, hvor vi sportsligt og økonomisk kan være med. Det kan være nationer som Island, Tjekkiet, Slovakiet, Ungarn og Albanien. Men det kan også være reserver fra eksempelvis Schweiz og Østrig. EM giver en fantastisk anledning til at vurdere spillere og afgøre, om de kan klare sig på den største scene mod hold af den allerhøjeste standard. Så vi kigger både på spillere, vi kan have interesse i at hente nu – og spillere, der kan blive relevante på et lidt senere tidspunkt.
Jeg kan godt afsløre, at der til det her EM er spillere, vi holder særligt øje med. Men der er en lidt mærkelig balance. Samtidig med jeg skal vurdere, om en spiller passer ind i FC København, sidder jeg også og krydser fingre for, at disse spillere ikke klarer sig alt for godt og får alt for meget spilletid. Sker det, er problemet, at de spiller sig ind i større klubber søgelys, og samtidig bliver for dyre for os.
Vi kan blot krydse fingre for, at spilleren ikke blomstrer voldsomt op og dermed spiller sig uden for vores rækkevidde, inden vi når at agere. Sådan var tilfældet også med Jan Gregus, som vi kunne præsentere i går. Gregus er midtbanespiller i den slovakiske EM-trup, og vi havde set det, vi skulle se. Derfor slog vi til.
Ét er de spillere, som kan komme til FCK i fremtiden. Noget andet er de spillere, der aldrig kom. Dem sidder jeg naturligvis også og kigger lidt efter. En spiller som Markus Berg (svensk EM-angriber, red.) har vi altid fulgt i FC København. Men vi er aldrig kommet på skudhold af ham.
Berg er en typisk FCK-spiller, som arbejder hårdt og også scorer sine mål. Derfor har vi også flere gange prøvet at hente ham. Men vi er aldrig kommet så langt som til den sidste samtale. Havde han haft det lidt sværere i græske Panathinaikos i denne sæson, kunne han have været en afløser for Nicolai Jørgensen. Men sådan skulle det ikke være.
Endelig søger min opmærksomhed naturligvis mod de spillere, jeg har i min trup i dag – eller tidligere har arbejdet med.
Jeg glædes, når Erik Johansson spiller, som han gjorde mod Italien forleden, ligesom jeg også følger nysgerrigt med, når en spiller som David Edwards, som jeg havde i Wolverhampton, eller Slawomir Peszko, som spillede for mig i FC Köln, er på banen.
På samme måde er det selvfølgelig interessant for mig at følge med i, hvordan det udvikler sig for Lukas Podolski på det tyske landshold. Han var måske Bundesligaens bedste spiller, da jeg havde ham i FC Köln for snart fem år siden.
Vi havde dog en Zlatan-problematik. Han var en stjernespiller på et af Bundesligaens mindre hold. Men nok om det. Skal jeg være helt ærlig, er jeg en smule overrasket over, at han stadig er i den tyske trup. Han fik ikke mange minutter, da Tyskland vandt VM, og det er sikkert også begrænset, hvor meget spilletid han får ved dette EM. Men hans tilstedeværelse siger noget om den position, han har tilkæmpet sig i løbet af de seneste mange år. Både i den tyske trup og i tysk fodbold generelt.
Sådan kommer tankerne på langfart på en EM-aften foran fjernsynet. De aftener foregår i øvrigt på både dansk, norsk og svensk. Jeg skifter mellem kanaler fra alle tre lande.
Præcis som alle andre, har også jeg mine favoritkommentatorer – og det modsatte.