Landsholdsspillerne stak hånden frem. Men DBU slog til den i stedet for at tage den.

Dermed synes skandalen at være en realitet. DBU har afvist landsholdsspillernes tilbud om at forlænge den hidtidige landsholdsaftale og tolker tilbuddet som et afbud. Derfor tyder det i skrivende stund på, at de kommende landskampe mod Slovakiet og Wales skal afvikles med de 'sekunda-spillere' fra Superligaen og 1. division, som ønsker at spille, og landstræner Åge Hareide kan tolerere.

Udviklingen er en regulær katastrofe for dansk landsholdsfodbold, der både gør sig selv til grin og sætter sig selv langt, langt tilbage. Ikke mindst i øjnene hos de danskere, som holdet alt andet lige lever af og først og fremmest for.

DBU tilbød i fredags de samme vilkår som tidligere i forbindelse med kampene i den kommende uge. Da spillerne søndag aften tilbød en forlængelse af den gamle aftale, pegede tingene for den uindviede umiddelbart i retning af en gennemførelse af venskabskampen mod Slovakiet og Nations League-opgøret mod Wales og nye forhandlinger i løbet af de kommende uger. Men sådan skulle det ikke være.

Vis mere

DBU har tydeligvis fået nok. Ledelsen har trukket en umiskendelig streg i sandet, der med al ønskelig tydelighed viser, at den ikke vil lege med mere. Unionen vil have en ny landsholdsaftale nu. Og de vil have den aftale, de dikterer.

Samtidig er mit bud, at DBU nu håber at fremprovokere en intern reaktion i spillertruppen.

Jeg hører, at en ikke ubetydelig del af landsholdstruppen ikke forstår behovet for at slås med DBU og egentlig bare vil spille fodbold i rødt og hvidt. Men de tøver med at gå op imod landsholdets stærke mænd og ikke mindst den Spillerforening, som internt er så magtfuld. En historie, vi har hørt tidligere...

Med afvisningen håber DBU formentlig at give de spillere et skub frem i lyset og fremkalde en form for selvransagelse og kryben til korset i truppen og Spillerforeningen. Men spørgsmålet er, om den taktik giver bagslag?

Jeg har nærmest ikke ord for, hvor håbløst, pinligt og amatøragtigt det er, at Danmark nu kan åbne det nye Nations League-format med spillere fra Superligaens bundklubber i stedet for fra Premier Leagues topklubber. Det er ganske enkelt hovedrystende og en gidseltagen af selve landsholdet som institution.

Landsholdet hører ganske vist under DBU - og holdet er ikke meget værd uden spillerne. Men landsholdet er først og fremmest og vigtigst af alt danskernes hold. Alle danskeres hold. Det synes spillerne og DBU at have glemt!