Hvis du har planer om at køre til Sverige for at fylde biltanken op med markant billigere benzin, bør du gøre det, inden næste måned er omme.

1. december bliver det nemlig dyrere at tanke brændstof på den anden side af Øresund.

Det drejer sig om, at den svenske regering i en periode har haft sænket den såkaldte CO2-skat på benzin med omkring to danske kroner per liter. 

»Den sænkning udløber 30. november, så fra 1. december stiger skatten igen i Sverige,« siger Ilyas Dogru, der er forbrugerøkonom hos FDM.

Lige nu er det ellers markant billigere at tanke i Sverige end i Danmark. 

Det skyldes, at afgifterne for benzin og diesel er blevet sænket markant i Sverige samtidig med , at den svenske krone også er betydeligt lavere end den danske krone.

Gør du noget særligt for at planlægge din økonomi efter de høje priser for benzin og diesel? Skriv til B.T.s journalist Thomas Nørmark Krog på tnkr@bt.dk.

Og det kan mærkes på pengepungen. 

Ifølge FDM er der cirka seks kroner at spare for en liter benzin eller diesel, hvis man tanker på den anden side af Øresund.

Men det gælder altså kun november med, da forskellen fra 1. december altså vil være omkring fire kroner i stedet. 

Deniz fylder bilen med benzin i Sverige: Sparer seks kroner literen. Læs mere HER.