Premier Leagues Brændpunkter: Liverpool slagtes - 'katastrofe!'
I Premier Leagues Brændpunkter kigger vi hver uge på de største overskrifter og udvælger tre markante historier, som præger Englands bedste fodboldrække

I Premier Leagues Brændpunkter kigger vi hver uge på de største overskrifter og udvælger tre markante historier, som præger Englands bedste fodboldrække

Forud for enhver spillerunde ser store og små historier dagens lys.
Vi tager et deep dive i nogle af de største overskrifter, historier og de spørgsmål, som mangler svar.
Lige nu er de gule bjælker spækket med transferdramaer efter deadline day tirsdag.

Jamie Carragher har kaldt Liverpools transfervindue sidste sommer for »det potentielt værste nogensinde.«
Nu må vi vente og se, hvad han har tænkt sig at kalde det vindue, Liverpool og de øvrige Premier League-klubber netop har afsluttet.
Viaplay-ekspert Peter Kjær er i hvert fald rystet over hjerteklubbens ageren.
»Det er en katastrofe,« indledte han tirsdag to timer før transfervinduets lukning i England.
Bradley Barcola er ganske vist blevet bragt ind, og han bliver helt sikkert en gevinst på venstrekanten, men han løser ikke de kolossale udfordringer Liverpool har på back-positionerne og den defensive midtbane, ligesom Liverpool mangler gardering flere andre steder.
Det er slet og ret at lade Andoni Iraola i stikken ved ikke at forstærke truppen mere, og det peger altså tilbage på sportsdirektør, Richard Hughes, som vi flere gange har haft under lup.
Tyskeren stod bag sommervinduet i 2025, som Jamie Carragher har slagtet, og nu har han færdiggjort endnu en handelsperiode, der heller ikke får pæne ord med på vegen.
Med til historien hører, at han har haft det ene ben i Al-Hilal, som forlydenderne går på, at han skifter til inden længe.
Køb den nye Liverpool-trøje her.
Manchester City bød op til dans på sidstedagen af det engelske transfervindue tirsdag.
Man åbnede tegnebogen og købte Enzo Fernandez i Chelsea. En kæmpe bombe og en historisk transfer både i England og internationalt.
Handlen har slået et hav af rekorder.
Prisen landede angiveligt på 145 millioner euro - knap 1,1 milliarder kroner - og bliver Chelseas største salg nogensinde. Han overtager titlen fra Eden Hazard, som i 2019 skiftede til Real Madrid for omkring 900 millioner kroner.
Enzo Fernandez bliver den første spiller nogensinde til at krydse den magiske 100 millioner euro barriere to gange. 23 spillere har gjort det en gang.
Prisskiltet på de 1,1 milliarder kroner gør Enzo Fernandez til den dyreste Premier League-spiller nogensinde sammen med Alexander Isak. Svenskeren kostede omkring det samme, da han skiftede til Liverpoool.
Enzo Fernandez har nu foretaget tre store skifter i sin karriere. Fra River Plate til Benfica. Benfica til Chelsea og nu Chelsea til Manchester City. Til sammen er han blevet solgt for svimlende 2,3 milliarder kroner, hvilket gør ham til den tredjedyreste spiller nogensinde.
Enzo Fernandez er i øvrigt verdens dyreste midtbanespiller. Han overgår sin nye holdkammerat Elliot Anderson, som kostede omkring en milliard kroner.
Derfor er Enzo Fernandez også Manchester Citys største indkøb nogensinde. Før denne sommer havde Jack Grealish titlen, da han i i 2021 skiftede fra Aston Villa i en handel, der beløb sig i 880 millioner kroner.
Noget ulmer imellem Chelsea og AS Monaco. Londonklubben fik nemlig ikke den afløser for Enzo Fernandez, som de ellers var overbeviste om, de havde sikret sig.
Men nej, AS Monaco trak sig fra den aftale, der skulle sende profilen Lamine Camara til Stamford Bridge for et beløb på omkring 355 millioner kroner, skriver ESPN.
Meldingerne i England går på, at Chelsea er rødglødende over, at AS Monaco trak sig fra aftalen - særligt fordi Chelsea undervejs havde mulighed for at lukke ned for Enzo Fernandez' skifte.
»Følelsen på Stamford Bridge er, at de blev ofre for en ekstraordinær og uprofessionel situation,« skriver BBC's Chelsea-reporter Nizaar Kinsella.
Lamine Camaras agent, Diomansy Kamara, har også ytret sig om sagen i en Instagram-story, hvor han insinuerer, at »afrikanske spillere ikke bliver vist respekt,« lyder det ifølge Metro.
Handlen faldt angiveligt sammen, da AS Monaco også forhandlede om at sende Folarin Balogun til Everton, og det ville være for stor en åreladning også at slippe Camara, hvorfor man trak sig.
Balogun valgte dog selv at droppe skiftet til Everton, da han tog sit gode tøj og gik efter at have været til lægetjek.
Det sidste ord er helt sikkert ikke blevet sagt i den her sag.
Dette indhold er produceret i samarbejde med en annoncør. Berlingske Medias uafhængige redaktioner har intet med udarbejdelsen og publiceringen at gøre.