Danske Spil efterlyste i september en vinder af fem millioner kroner, der blev vundet på Tips 13. En tipsklub bestående af tre mænd har nu hentet gevinsten.

»Det var næsten ikke til at holde ud at se på. Man fik jo helt ondt i maven,« fortæller en af tipsklubbens medlemmer, en 36-årig mand fra Frederikshavn, om de døende sekunder, hvor det hele blev afgjort. De tre vindere ønsker ikke at få bragt deres navne.

To af medlemmerne sad tæt og fulgt med i de døende sekunder på deres arbejde, da de fandt ud af, at de var tæt på at vinde den store gevinst på fem millioner kroner – den største Tips 13-gevinst i 28 år.

På den nervepirrende lørdag i september havde de tre herrer spillet deres vanlige system R-6-4 864. Det er altså tre kampe, man anser som sikre, seks helgarderinger og tre halvgarderinger.

Jeg følger rigtig meget med. Det er man nødt til, hvis man vil være med i kampen om de store tipsgevinster. Så jeg opdaterer mig hele tiden på skader, statistikker og spillelister.

Kuponen bestod af 13 kampe fra de to bedste rækker i England, og her havde gruppen blandt andet behov for, at Liverpool slog Southampton, Leicester skulle slå Huddersfield, og Manchester City skulle vinde i Cardiff.

Mest nervepirrende var det dog på klubbens sats på, at Sheffield United ikke måtte tabe til Preston North End. Førstnævnte førte sikkert 2-0, men på to minutter mod slutningen af kampen både reducerede og udlignede Preston.

Resultatet holdt dog hjem, og efterfølgende kunne de konstatere, at de 13 udfald gik hjem. Det udløste en større jubelscene hos de to kammerater, som du kan se i toppen af artiklen.

Efterfølgende ringede de to kammerater til tipsklubbens tredje medlem og overbragte ham nyheden, inden de kørte over til ham for at fejre gevinsten. Millionbøf og champagne stod menuen på.

Tipsklubbens kupon til en værdi af fem millioner kroner. Privat

Det er især den 36-årige frederikshavner, der er stærk i engelsk fodbold og sørger for at være opdateret.

»Jeg følger rigtig meget med. Det er man nødt til, hvis man vil være med i kampen om de store tipsgevinster. Så jeg opdaterer mig hele tiden på skader, statistikker og spillelister. Men det er jo en stor interesse, så det gør mig ikke noget, at jeg bruger så meget tid på det. Jeg har ikke kæreste eller familie som de andre i tipsklubben,« fortæller han.

Normalt udløser 13 rigtige én million kroner til vinderen, hvis den er vundet solo. I dette tilfælde havde der gennem en længere periode ikke været en Tips 13-vinder, og derfor havde Danske Spil femdoblet gevinsten.

Foruden de 13 rigtige var der en række smågevinster, der bringer deres samlede indtjening på kuponen op på 5.004.953 kroner. De tre herrer fortæller, at der muligvis skal udryddes noget gæld, mens den står på fodboldtur til Barcelona