Viktor Axelsen har fået en skuffende start på det nye badmintonår.

Den danske stjerne taber i første runde ved Super 1000-turneringen i Malaysia. Axelsen taber til verdens nummer 21, Lee Yiu Lee, med cifrene 17-21, 13-21.

Han har tidligere vundet den store turnering i 2022 og 2023.

Viktor Axelsen prioriterede awardshowet Sport 2024 lørdag i stedet for at gøre klar til turneringen i Malaysia.

Her modtog prisen som DIF og Team Danmarks Årets Sportsnavn. En prisen, som han fik overrakt af Kong Frederik under showet.

Det gjorde, at optakten til Super 1000-turneringen blev kort, da Viktor Axelsen først landende i Malaysia mandag.

»Jeg valgte at prioritere at tage til showet. Kong Frederik var der, og det var stort for mig. Nederlaget har ikke noget med det at gøre, for kroppen har været dårlig længe,« sagde Viktor Axelsen efter kampen til TV 2 Sport.

På papiret var det ellers et højst overraskende resultat, men i selve kampen var det tydeligt at se, at Axelsen var fysisk hæmmet, og til sidst gik han også mentalt ned.

Viktor Axelsen modtager DIF og Team Danmarks Årets Sportsnavn prisen af Kong Frederik X under Sport 2024 - DR liveshow i Jyske Bank Boxen i Herning, lørdag den 4. januar 2025.. (Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix)
Viktor Axelsen modtager DIF og Team Danmarks Årets Sportsnavn prisen af Kong Frederik X under Sport 2024 - DR liveshow i Jyske Bank Boxen i Herning, lørdag den 4. januar 2025.. (Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix) Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Inden det gik så galt, var Axelsen til at begynde med foran 5-2, men den asiatiske modstander hang godt med og udlignede til 5-5.

Det stod også 9-8 til Axelsen på pointtavlen, inden Lee Yiu Lee pludselig trak markant fra med syv point i træk.

Selv om Axelsen reducerede til 17-19, så var føringen til Lee Yiu Lee for solid, og danskeren tabte første sæt.

I andet sæt var det Lee Yiu Lee, der kom foran 5-2, inden Axelsen vandt fem point på stribe og bragte sig foran 7-5.

Der var dansk håb om mere, men spillet blev aldrig helt godt. Den sidste føring til Axelsen kom ved 8-7, og derfra blev det kun værre for danskeren.

Med flere usædvanlige fejl vandt Axelsen kun et enkelt point fra 12-12 og frem.

Træneren fik råbt ind til Axelsen, at han skulle lade modstanderen lave fejlene og gøre duellerne længere. Men det hjalp ikke. Det endte med et stort nederlag til en slukøret Axelsen.

»Jeg gør mig ikke så mange tanker lige nu. Det er selvfølgelig ærgerligt.«

»Jeg døjer en del med kroppen. Det er nemt nok at se derinde. Der er flere ting, der driller. Men jeg gider ikke komme med flere detaljer om det,« siger Axelsen til TV 2 Sport.

Han forklarer, at de fysiske skavanker påvirkede ham mentalt, og at det mentale også påvirkede det fysiske.

Viktor Axelsen kunne i weekenden også kalde sig for firdobbelt vinder af B.T. Guld.

Det kan læse meget mere om HER.