Det er slut. Men det kunne være blevet til så meget mere.
Sådan lyder det fra B.T.s sportsredaktør, Lasse Vøge, efter at nyheden om Viktor Axelsens øjeblikkelige karrierestop er landet onsdag morgen.
»Jeg er overbevist om, at han ville have taget et guld-hattrick ved OL i 2028 – hvis kroppen havde samarbejdet. Derfor er jeg også meget bedrøvet over, at vi nu har set Viktor Axelsen smashe bolden i jorden for sidste gang,« siger Lasse Vøge:
»Det er alt for tidligt. Men karrieren kan der ikke pilles ved – den har været tæt på perfekt. Og det kan man godt smile af i dag.«
32-årige Viktor Axelsen har de senere år været plaget af vedvarende rygproblemer, og det er dem, der har fået badmintonstjernen til nu at sige stop.
Det har han selv meldt ud onsdag morgen.

Og dermed er der blevet sat punktum for en vild karriere med to olympiske guldmedaljer, to VM-titler og stort set alle andre af sportens største titler.
»Viktor Axelsen er nok den største atlet, som dansk idræt har fostret. Han slog sig ind i verdenstoppen som teenager, og lige siden har det været ham, som alle ville slå,« siger B.T.s Lasse Vøge:
»Men med en overjordisk arbejdsmoral, en nørdet tilgang til de små detaljer og en Michael Jordan-agtig sejrssult fastholdt han i mange, mange år badmintontronen.«
B.T.s sportsredaktør kommer med flere eksempler på, hvor stort et arbejde Viktor Axelsen gennem hele karrieren lagde i at blive en endnu bedre badmintonspiller.

»Axelsen overlod intet til tilfældighederne. Han flyttede familien til Dubai for at jagte de bedste træningsfaciliteter i verden – på trods af sure danske reaktioner. Han lærte eksempelvis også at tale mandarin, for badminton er kæmpestort i Kina og at forstå sproget ville kunne gavne hans karriere.«
Det blev til 16 år på topplan for Viktor Axelsen.
Og minderne har vi da heldigvis stadigvæk, understreger B.T.s sportsredaktør:
»Jeg har set begge hans OL-sejre fra tribunerne, og det var fuldstændig surrealistisk at se, hvor overlegen han var begge gange i det, der må være sportens ypperste kamp,« siger Lasse Vøge.

