I dag er det ikke længere en hemmelighed. Men det var det engang.

På et tidspunkt ville Viktor Axelsen og Natalia Koch Rohde ikke have, at folk vidste, det var kærester.

Det forklarer Natalia Koch Rohde i podcasten 'Anden til Venstre', der er lavet af fodboldspilleren Kasper Fiskers hustru, Stephanie Fisker.

Her interviewer hun Natalia Koch Rohde om det at være kæreste og sparringspartner til en af verdens største badmintonstjerner – og altså også om, hvordan de holdt deres forhold hemmeligt.

Natalia Koch Rohde spiller ikke længere for badmintonlandsholdet.
Natalia Koch Rohde spiller ikke længere for badmintonlandsholdet. Foto: JULIAN PEREZ
Vis mere

»Vi har grinet lidt ad det siden. Jeg ved ikke, hvorfor vi syntes, det var en god idé. Vi holdt det også hemmeligt for vores egne familier.«

»Men det gav god mening, fordi vi ikke helt vidste, om det skulle være os eller ikke være os. Derfor fungerede det bedre sådan,« fortæller Natalia Koch Rohde i podcasten.

Det drejer sig blandt også om, at de begge havde fælles arbejdsgiver.

Natalia Koch Rohde har selv spillet på badmintonlandsholdet og derfor haft sin daglige gang op og ned ad kæresten i træningshallen i Brøndby.

Derfor blev det også i særdeleshed svært, når parret gerne ville se hinanden, når de spillede turneringen i udlandet eller lignende.

»Det sværeste var at skjule det, når vi var ude at rejse sammen på ture, hvis vi var i Østen eller andre steder i Europa. Han havde ofte et singleværelse, mens jeg boede med en anden spiller. Der var det svært at skulle sige: 'Jamen, jeg går lige en tur'. Det var bare noget rod,« siger Natalia Koch Rohde.

Axelsen og Rohde har kendt og set hinanden siden 2011 og har i løbet af de seneste otte år både været kærester og venner, inden de i 2018 afslørede, at de igen var kærester og snart skulle flytte sammen i en større villa i Valby.

Viktor Axelsen ligger lige nu nummer tre på verdensranglisten i herresingle. Han var sidst i kamp i Singapore Open i april, hvor han tabte i semifinalen til verdensetteren, Kento Momota fra Japan.

Andre læser også