1948.

Det er sidste gang, at Danmark deltog i en olympisk stafet, men nu er den kedelig tendens forbi. Det skyldes, at de danske atletikkvinder på 4x100 meter lørdag aften har kvalificeret sig til legene i Tokyo til sommer.

Det er en realitet, efter kvinderne løb sig i finalen ved World Relays i Polen.

Danmarks fire løbere ved lørdagens stævne i Polen var Mathilde U. Kramer, Astrid Glenner-Frandsen, Mette Graversgaard og Ida Karstoft.

Mathilde U. Kramer til venstre er en del af eventyret i Polen. 
Mathilde U. Kramer til venstre er en del af eventyret i Polen.  Foto: FACUNDO ARRIZABALAGA
Vis mere

Danskerne skulle slutte blandt de to første i det indledende heat, men skuffede og sluttede bag både Frankrig og Schweiz.

Men heldigvis kom de to bedste tider derudover ligeledes med i det sjove selskab, og her kvalificerede Danmark sig på ottende og yderste mandat med tiden 44.25.

Tiden kunne være blevet en del bedre, men det sidste skifte til Ida Kartoft sad slet ikke som det skulle. Ellers kunne Danmark sagtens have presset Frankrig og Schweiz, som blev etter og toer i heatet.

Hvis man skal se positivt på tiden, efterlader det et stort forbedringspotientale inden finalen søndag aften klokken 19.46.

Danmark var også for to år siden i finalen ved World Relays, hvor det dog blev til en placering som nummer otte og sidst i finalen i Japan.

Endnu  tættere og mere neglebidende var det for de danske mænd, som satte dansk rekord i tiden 39,06 sekunder. Holdet blev nummer fire i sit heat, men kunne stadig håbe på en ottendeplads inden det sidste heat.

I det sidste heat lavede Frankrig et skidt sidste skifte, og på tredjepladsen løb holdet i mål i tiden 39,08 sekunder. Altså langsommere end Danmark, og dermed var endnu en dansk finaleplads og OL-billet sikret.

Ved VM 2019 blev de nummer 13, mens det blev til en 11.-plads ved EM 2018.