Nye regler i sportsgrenen gør, at de kan tjene millioner på sponsoraftaler, og bliver eksponeret som aldrig før, mens de stadig går i skole. 

Men selvom pengene vælter ind, oplever den unge college-gymnast Olivia Dunne også, at hendes indbakke bliver oversvømmet med hadefulde beskeder.

Det forklarer hun i den nye dokumentarserie 'The Money Game', skriver Aftonbladet

»En person skrev privat på Instagram, at jeg ikke ville komme hjem til mit værelse i live,« siger hun i følge mediet. 

Dødstruslerne på sociale medier, hvor Olivia Dunne har mere end 13 millioner følgere, gjorde, at hun involverede politiet, der »tog sig af det«, forklarer hun. 

Den massive opmærksomhed, som den 21-årige atlet oplever, har medført, at hun ikke længere deltager i undervisningen på sin skole Louisiana State University på grund af sikkerhedsmæssige årsager. 

Hun rejser endda med livvagter, når hun konkurrerer. 

»Sociale medier er giftige. Jeg siger altid dette: Jo flere øjne, der er på dig, jo mere betyder det, at du gør noget godt - men også, at flere mennesker ønsker at skade dig,« uddyber hun ifølge mediet i dokumentaren. 

Dokumentarserien følger også Flau'jae Johnson, Angel Reese og Jayden Daniels. 

Olivia Dunnes kæreste, baseballspilleren Paul Skenes, er også at finde i søgelyset. Sammen har de trukket flere overskrifter, men også hans karriere er værd at bemærke. 

Han er 22 år og har tidligere taget den amerikanske baseballverden med storm, da med sine kast på over 161 kilometer i timen, blev den kun femte førsteårskaster i historien til at starte ligaens All-Star-kamp - og den første i 30 år. 

De to mødte hinanden på skolen Louisiana State University - i dag har de et langdistanceforhold, da han spiller for Pittsburgh og Dunne fortsat er på skolen.