Caroline Wozniacki er hele Danmarks tennis-darling - også selvom hun aldrig har vundet en Grand Slam-turnering. Til gengæld har hun været nummer et på verdensranglisten i over et år.

På et andet punkt er Caroline Wozniacki også nummer 1. I hvert fald i følge internet-magasinet The Richest, som har kåret den 25-årige dansker til den mest sexede OL-deltager NOGENSINDE (sommer og vinter).

The Richest skriver:

»Hun har godt nok aldrig vundet en OL-medalje, men hun har 'vundet' vores liste.«

Her noterer magasinet sig, at Caroline Wozniacki ved OL i Beijing i 2008 nåede til tredje runde, hvor hun tabte til den senere vinder, Elena Dementieva fra Rusland. Fire år senere nåede Caroline Wozniacki til kvartfinalen, hvor amerikaneren Serena Williams - der også senere vandt OL-guld - blev endestationen.

Længere nede i artiklen skriver The Richest om det planlagte bryllup i 2014, som ikke blev til noget, fordi golfspilleren Rory McIlroy ikke følte, han var klar til det.

»Det gør ikke noget, Rory. Der er mange mænd, der gerne vil tage din plads.«

Magasinet hæfter sig også ved, at Caroline Wozniacki har været body-paintet i Sports Illustrated tidligere i år.

Alt i alt har The Richest udvalgt 15 kvindelige idrætsudøvere til sin liste, som ser således ud:

15. Christina Vukicevic, Norge, atletik (hækkeløb)

14. Annette Gerritsen, Holland, skøjteløb (hurtigløb)


13. Catalina Ponor, Rumænien, gymnastik (redskabsgymnastik)

12. Leryn Franco, Paraguay, atletik (spydkast)

11. Melanie Adams, Australien, atletik (stangspring)

10. Ellen Hoog, Holland, hockey

9. Natalie Coughlin, USA, svømning (flere discipliner)

8. Lindsey Vonn, USA, skisport (styrtløb og Super-G)

7. Amanda Beard, USA, svømning (brystsvømning og medley)

6. Heather Mitts, USA, fodbold

5. Antonija Misura, Kroatien, basketball

4. Alex Morgan, USA, fodbold

3. Maria Sharapova, Rusland, tennis

2. Julia Mancuso, skisport (alpint, flere discipliner)

1. Caroline Wozniacki, Danmark, tennis