Jeps, nu er den god nok. Caroline Wozniacki har igen smidt tøjet.

Og lige som for et år siden er det igen i Sports Illustrateds legendariske ’Swimsuit edition’.

Smagsprøverne piblede frem søndag, hvor et par (frasorterede) billeder af den danske tennisspiller kun iført en påmalet udgave af en rød korsage (og INTET andet) florerede på de sociale medier.

Nu har Sports Illustrated så forkælet sine læsere ved at lægge samtlige nye billeder af Caroline Wozniacki ud – der er 18 af dem i alt, og du kan se dem LIGE HER

To andre sportsnavne har også valgt kun at lade sig beklæde af maling – aka bodypaint – i det nye badetøjsmagasin. Det er skiløberen Lindsey Vonn og kampsportsudøveren Ronda Rousey.

Sidstnævnte var lige som Caroline Wozniacki også med for et år siden, hvor de begge var noget mere ærbare iført bikini og badedragt.

Du kan i øvrigt se alle Caroline Wozniackis billederne fra sin 2015-optræden i Sports Illustrated her.