Salvador Alvarenga drev sammen med en kammerat til havs og overlevede i over et år på åbent hav. Kammeraten døde undervejs, og nu beskyldes 'virkelighedens Robinson Crusoe' for, at have ædt sin egen ven i kampen for at overlevelse.
Det skriver engelske Metro.
Han overlevede ved at spise fugle og små-hajer og ved at drikke skildpaddeblod og urin. Sådan har 36-årige Salvador Alvarenga selv forklaret, at han var i stand til at overleve i næsten 15 måneder på åbent hav.
Sammen med sin kammerat, den 22-årige Ezequiel Cordoba, forsvandt han tilbage i november 2012, da deres fiskerjolle blev fanget i et voldsomt stormvejr ud for Costa Azul ved den mexicanske kyst.
Efter 438 dage på havet skyllede Salvador Alvarenga omsider alene i land på Marschalløerne, næsten 13.000 kilometer fra det sted han forsvandt.
Selv har han fortalt, at Ezequiel Cordoba døde efter fire måneder, og at han først kastede det liget af den 22-årige overbord efter uge.
Men Ezequiel Cordobas familie, er af en anden opfattelse af begivenhedernes forløb. De mener nemlig, at den 22-årige var offer for kannibalisme, og at Salvador Alvarenga åd sin 22-årige kammerat i kampen for at overleve.
Derfor har familien nu valgt at sagsøge ham, med et krav på en million dollars, svarende til næsten syv millioner danske kroner.
Salvador Alvarenga er i øjeblikket aktuel med en bog, der skildrer hans fantastiske historie, og har blankt afvist den uhyggelige anklage.
Hans advokat Ricardo Cucalon fortæller til den el salvadorianske avis El Diario de Hoy, at anklagerne blot er et forsøg på at få del i de eventuelle royalties, som bogen forventes at indbringe.
»Mange tror, at denne bog vil gøre min klient til en rig mand, men han kommer til at tjene langt mindre end folk tror,« fortæller han.