Nicklas Bendner udlignede til 1-1 for Wolfsburg i lørdagens kamp mod FC Köln, og nu kan han glæde sig over at toppe en afstemning på wolfsburger-nachrichten.de over kampens bedste spillere.
Wolfsburg-fansene hylder Nicklas Bendtner for sin præstation mod FC Köln. Danskeren kom på banen med kun 16 minutter tilbage af opgøret, men han var, hvor han skulle være, da han skød en ripost i mål godt ti minutter senere - og derfor har fansene kåret ham til kampens Wolfsburg-spiller.
På en skala fra 1-6, hvor 1 angiver den bedste præstation, står Bendtner i skrivende stund noteret for den gennemsnitlige karakter 1,82. Modsat får superstjernen Kevin de Bruyne, der er rygtet til Manchester City, karakteren 5,28. Om belgierens flirteri med Premier League påvirker fansenes dømmekraft, skal være usagt.
På forhånd var denne sæson udrådt til en svær én af slagsen for Nicklas Bendtner, men med flere gode indhop - måske mest bemærkelsesværdigt i den tyske Super Cup mod Bayern München, da Bendtner udlignede til 1-1 og scorede på det afgørende straffespark - har Nicklas Bendtner spillet sig tilbage i Wolfsburg-fansenes hjerter.
Næste chance for Bendtner-mål er på fredag mod Schalke 04. Herefter er det forhåbentlig det danske landshold, der får glæde af Nicklas Bendtners målform til kvalifkationskampene 4. og 7. september mod først Albanien og siden Armenien.
Først skal lansdholdstruppen udtages - det gør Morten Olsen tirsdag. Og mon ikke der bliver plads til 'Lord Bendtner'.
