Genoplev kampen minut for minut i LIVE-bloggen i bunden af artiklen.

Drømmen om at blive den første klub, der vinder Champions League to år i træk lever fortsat for Real Madrid. Det holdt hårdt, og der skulle en både vidunderlig dramatisk og nervepirrende fodboldkamp til for at holde den i lige, men den lever.

For Cristiano Ronaldo spiller for Real Madrid, og da der var brug for det, scorede han tre gange. Spilleren, der fortalte sin mor, at han drømte om at komme til at spille for Real Madrid og lovede hende, at det nok skulle komme til at ske, da hun fulgte ham fra Madeira til fastlandet for som barn at prøve talentet af i Sporting. Han fortalte hende også, at han ville vinde Champions League, og nu kan han tilmed gøre det for Real Madrid. Igen. Efter at have bragt sit hold i semifinalen med et hattrick og sine europæiske mål nummer 101, 102 og 103. Jamen, det er jo helt skørt, og så har vi endda næsten glemt, at han jo også scorede begge mål i den første kamp mellem de to hold, 2-1 sejren i Real Madrid.

Så: For syvende år i træk var Real Madrid i kvartfinalerne, og som den første klub nogensinde er de for syvende år i træk med, når der på fredag trækkes lod til semifinalerne. En vanvittig statistik, der fortæller, hvilken konstant den madrilenske kongeklub er på Europas højeste niveau, og som næsten i sig selv vil retfærdiggøre, hvis det netop er dem, der skal blive de første til at genvinde trofæet.

Efter en 2-1 sejr i den første kamp var Real Madrid favoritter til at gå videre, sådan som de med undtagelse af dengang, de røg ud til OB, har gjort hver evig eneste gang, de har vundet den første kamp på udebane. Men som skrevet: Det holdt hårdt, og jøsses jern hvor var det spændende undervejs.

Lad os bare sige, at det i mangel af bedre ord fra begyndelsen var ”et brag af en kamp” mellem to hold, der spillede i et helt fantastisk højt tempo. Bayern i jagten på de to mål, der var nødvendige for at gå videre til semifinalerne, Real Madrid i et offensivt forsvar af føringen fra første kamp ud fra devisen om, at det bedste forsvar er et godt angreb. I stedet for at pakke sig foran eget felt gik Real Madrids højt på tyskerne, stressede dem og forhindrede dem i at etablere deres angreb. Det betød, at angreb blev afløst af angreb, og at Ribery i det ene sekund var i fuldt løb mod Real Madrids forsvar, for at miste bolden og fem sekunder senere se Ronaldo storme mod Bayerns.

Med nogle af Europas farligste angribere på banen var det næsten naturstridigt, at det stod 0-0 ved pausen, men selvom begge hold havde haft tocifrede antal farlige angreb, var det småt med afslutningerne inden for rammen. Real Madird var oftest farlige, men størst var Arjen Robbens halvflugter efter en ripost fra Lewandowskis afslutning, og efter pausen var det netop de to, der var involveret i den scoring, der skulle gøre kampen endnu mere spændende, men også lidt mere låst og forsigtig. Casemiro fældede Arjen Robben i siden af feltet, og Robert Lewandowski sparkede straffesparket ind til 1-0.

Derfra fik Bayern München kampen mere, som de gerne ville have den: Større boldbesiddelse, mere ro på, mere kontrolleret boldcirkulation og mindre fart i omstillingerne. Det var vel sådan, de havde håbet, kampen ville flaske sig, og vel også mere sådan, kampene mellem de to plejer at flaske sig.

Hvis nogen i øvrigt følte, at de sad og så en kamp, de havde set før, kunne det også hænge sammen med, at opgør mellem Real Madrid og Bayern München rent faktisk er de mest almindelige i UEFA-historien, og da de to hold mødtes tirsdag aften, var det for ikke mindre end 24. gang. De 23 kampe foregående opgør var fordelt på 11 Bayern-sejre, 10 sejre til Real og to uafgjorte, og tætheden i de tos indbyrdes. Denne her var bare bedre end de fleste andre.

Just som det så ud som om, Bayern havde sat sig på kampen og gjort klar til 2-0 målet, der skulle sende dem videre, erobrede straffeskurken Casemiro med et kvarter tilbage bolden og slicede den ind i midten af feltet, hvor Cristiano Ronaldo løb mellem Philipp Lahm og Boateng (der var tvivlsom til kampen, men altså blev klar) og headede den ind til 1-1.

Så kunne de juble, lige indtil Sergio Ramos to minutter senere lavede selvmål i sin europæiske kamp nummer 100, og stillingen var 1-2 og altså samlet helt lige, 3-3.

I det første opgør i München måtte Bayern spille lidt mere end en halv time i undertal, efter Javier Martinez var blevet smidt ud for sit andet gule kort, og denne vilde aften i Madrid gentog situationen sig, da Arturo Vidal blev udvist. Ganske vist først i det 85. minut, men da de to hold måtte ud i to gange 15 minutters forlængelse, var Bayern igen i undertal i godt en halv time.

Selvom Bayern München i weekenden kun havde fire af aftenens spillere med i startopstillingen mod Bayer Leverkusen, så de mest trætte ud i den forlængede spilletid. Dels var de jo nu kun 10 mand (og det kunne man bestemt godt kritisere den ellers fremragende dommer Viktor Kassai for, for så slem var Arturo Vidals tackling vist slet ikke), og dels var både Hummels, Boateng og Lewandowski i ufuldstændig forfatning allerede fra begyndelsen.

Og så var det, det hele gik lidt i opløsning. Ronaldo fik gjort det til 2-2 (vist nok i offsideposition), Bayern pressede med de kræfter, de havde tilbage, og Real Madrid kunne fise igennem et træt, offensivt satsende tysk forsvar. Marcelo var pludselig fri, spillede den på tværs til Ronaldo, der scorede sit hattrick (og vist var offside igen...), og nå ja, så blev det også 4-2, da indskiftede Asensio også kom på tavlen, og det så Cristiano Ronaldo næsten lidt ærgerlig ud over.

Den ærgrelse varer næppe så længe. Det bør den i hvert fald ikke. Og på søndag kan han blive helten igen, når Barcelona kommer på besøg til endnu et Clasico, men det er en helt anden historie.

Real Madrid er i semifinalen for syvende år i træk. Det er rekord. Om tre Champions League-kampe kan de blive de første, der genvinder titlen. Om Ronaldo vil, havde jeg nær skrevet. Og måske en dommer. Havde jeg nær tilføjet.

Genoplev kampen minut for minut i LIVE-bloggen herunder: