Tirsdag formiddag stod den yderste barstol på Café Haraldsborg på Islands Brygge tom. Det var her, at Mopper tog plads, når hun lagde vejen forbi stamværtshuset for at få sig en porter. Mere blev det sjældent til, fortæller indehaver Peter Rex dagen efter at Ann Patricia 'Mopper' Christiansen gik bort. Hun blev 78 år gammel.
»Det er faktisk det eneste, som jeg synes har været lidt unfair ved alle tv-programmerne. Man fik lidt et indtryk af, at hun drak lidt for mange portere. Det gjorde hun altså aldrig. Som regel fik hun kun en enkelt, og skulle det ske, at nummer to blev knappet op, så drak hun kun halvdelen. Så satte vi altid flasken i køleskabet, og så den stod der, til næste gang hun kom,« fortæller han.
Peter Rex kendte Mopper, eller Ann, som han kalder hende, bedre end de fleste.
»Jeg har vel kendt hende gennem 36 år efterhånden. Jeg har aldrig kaldt hende Mopper. Jeg ved faktisk ikke, hvor det navn kommer fra. Det kan selvfølgelig være fra dengang, at hun blev mormor. Men jeg har jo kendt hende længe før, så hun var altid bare 'Ann'. Sådan er det for alle os, der har kendt hende længe,« fortæller indehaveren fra den anden side af bardisken.
Mandag aften sov det ældste medlem af familien fra Bryggen, Ann Patricia 'Mopper' Christiansen, ind. Hun blev 78 år gammel. Hun havde gennem længere tid kæmpet med en alvorlig sygdom, og med en længere indlæggelse på Rigshospitalet til følge, hvor hun fik indlagt en sonde i halsen, som hun fik mad igennem. Tilbage i september måned stod Linse Kessler for første gang frem og fortalte, at hendes mor var alvorligt syg. Præcis hvilken sygdom, der endte med at taget livet af den populære kvinde, har familien endnu ikke ønsket at dele med den brede offentlighed.
Et fingerknips fra bardisken sidder Preben Pedersen og Peter Jensen, to af Café Haraldborgs stamgæster. De har begge en tændt smøg i hånden og en åben øl foran dem. Og begge har de, ligesom Café Haraldsborgs indehaver, kendt Mopper i årevis.
»Alle her på Bryggen kendte jo Ann,« fortæller Preben Pedersen, der ligeledes altid var på fornavn med familien fra Bryggens ældste medlem.
Nyheden om hendes død fik Preben Pedersen først serveret sammen med den kolde Tuborg tirsdag formiddag. Alligevel virker han, ligesom de andre gæster, afklaret med den triste nyhed.
»Vi vidste jo godt, hvor det bar hen ad. Det gjorde hun jo også selv. Jeg er bare glad for, at hun nu endelig har fået fred. Og familien også. Det har jo også været hårdt for dem, det skal man ikke glemme. Men det er fandme et savn. Hun var et fantastisk menneske. Jeg har kun godt at sige om Ann. Kun gode ting.«
Sidemanden Peter nikker genkendende.
»Hun var aldrig typen, der kæftede op om alt muligt, og hun var altid positiv, brokkede sig aldrig over noget. Ann var sgu altid i godt humør, og hun var altid flink over for andre. Hun var typen, der altid lige tog et skridt til højre, hvis folk skulle forbi, ingen fine fornemmelser. Heller ikke efter hun kom på tv, og alle lærte hende at kende,« fortæller han.
Det var tv-programmet ’Familien fra Bryggen’, der gjorde Mopper til et kendt ansigt i den brede befolkning og til sidst noget nær folkeeje blandt de danske tv-seere. Programmets enorme succes betød også en hel del opmærksomhed, som ikke altid faldt i lige god jord hos Mopper selv, der bare gerne ville nyde sin porter og kaste mønter i en af stamværtshusets spillemaskiner.
»Hun var jo altid 100 procent sig selv på skærmen. Der var ikke noget spil for galleriet. Men nogle gange kunne det godt blive lidt meget for hende, for hun fik jo meget opmærksomhed fra folk, der gerne ville spørge hende om alt muligt,« fortæller Peter Jensen, inden sidemand Preben hurtigt indskyder:
»Det var sku altid jyderne, den var gal med,« griner han.
Sidste gang Mopper satte sine ben på Café Haraldsborg var for godt en måned siden, fortæller Peter Rex fra sin udkigspost bag bardisken. Men den alvorlige sygdom var ikke noget, der smittede af på hendes humør, fortæller han.
»Hun pylrede jo aldrig. Hun har aldrig haft behov for at gøre opmærksom på sig selv på den måde. Men alligevel fyldte hun jo meget hernede, fordi hun var den, hun var. Et varmt og positivt menneske og en særlig personlighed, som vi nu kommer til at mangle. Det er tab for alle os, der kendte hende. Ingen tvivl om det,« siger Peter Rex.