Kriminalpolitiet i Flensborg har siden i sommer haft efterlyst ejerne af en samling værdifulde smykker, men da ejerne ikke er dukket op, efterlyses de nu i Danmark.
Smykkerne blev fundet af tysk politi på rastepladsen Handewitter Forst lige syd for den danske grænse.
Men da hverken efterforskningen af et muligt gerningssted eller efterlysningen af ejerne har kastet noget af sig i det tyske, bringer Syd- og Sønderjyllands Politi via en pressemeddelelse nu en efterlysning på vegne af politiet i Flensborg.
Fordi fundet af smykkerne skete så tæt på den dansk tyske grænse, undersøger tysk politi samtidig, om smykkerne kan være stjålet i Danmark.
Sammen med pressemeddelelsen har Syd- og Sønderjyllands Politi udsendt forskellige billeder, hvor man kan se de mange forskellige smykker. På et af dem kan man endda et vedhæng med billeder af en mand og to børn.