Hverken det danske landshold eller engelske Tottenham har kunne klare sig uden den skadet danske kreatør Christian Eriksen.

Mens landsholdet som bekendt netop har spillet to gange 0-0 uden Christian Eriksen på banen, har Tottenham heller ikke kunne finde de tre point uden danskeren.

Indtil søndag.

For mod Sunderland på Stadium og Light fik Tottenham med nød og næppe skrabet deres første sejr i fem forsøg sammen.

Målet faldt blot otte minutter før tid, da Ryan Mason fik sidste fod på bolden, inden den trillede bag tometermanden Costel Pantilimon i Sunderlands mål.

Ryan Mason blev uheldigvis skadet i målet, da han ramte Sunderlands målmand og måtte lade sig udskifte kort efter. Det var desuden Ryan Mason første mål i 1389 minutter.

På trods af et stolpeskud fra The Black Cats sikrede Tottenham sin første sejr, hvilket nu efterlader spillerne fra White Hart Lane med seks point efter fem kampe.

Sunderland mangler stadig at finde vej til deres første sejr og lægger nummer sjok i tabellen.