»Peter Sagan har reddet cykelsporten!« Ordene kommer prompte fra Tinkoffs flamboyante og evigt kontroversielle ejer, russiske Oleg Tinkov, inden mandagens start i den vestfranske kystby Granville.

Etapestarten har tiltrukket tusindvis af tilskuere i alle aldre - fra spædbørn i mini-cykeltrikoter til seniorer, der sikkert kan huske, dengang de franske landevejshelte hed Louis Bobet og Jaques Anquetil.

De er alle kommet for at overvære, hvordan Tourens enorme cirkus med skrigfarvede holdbusser, gakkede reklamebiler og over 2.000 mediefolk folder sig ud en mandag morgen.

Men de fleste er først og fremmest kommet for at se Peter Sagan. Den 26-årige slovak, der er blevet sportens kransekagefigur. Deroppe er han endt, fordi han er mere end en succesfuld cykelrytter. Bevares, han er en fantastisk cykelrytter - regerende verdensmester, firedobbelt vinder af Tourens grønne pointtrøje og aktuel indehaver af løbets legendariske gule førertrøje.

Men Sagan tilfører løbet noget endnu vigtigere end resultater.

Cykelsporten har i dag udviklet sig til en klinisk og datadreven videnskab, hvor rytterne kender deres krop og maksimale ydeevne ned til den mindste detalje. Næsten alt er styret af taktik og fysiologisk fakta, og uhyre lidt bliver overladt til tilfældige og lunefulde karaktertræk som ’vovemod’ og ’egoisme’.
Og det er her, rebellen Peter Sagan træder ind med sin egen tydelige protest.

Slovakken blæser nemlig på fornuften og tilfører sporten det impulsive og det uforudsigelige - dét old school franske romantikere kalder for ’panache’ (Vovemod og stil, red.).

Får Peter Sagan pludselig lyst til at gå i udbrud på vej ned ad et bjerg, kaster han frygtløst sin cykel og sig selv ned ad de buede veje med over 100 kilometer i timen.

Og får Peter Sagan lyst til at køre de sidste meter af en etape kun på baghjulet, gør han det. Og får Peter Sagan lyst til at genindspille den afsluttende tivoli-scene fra ’Grease’, så klæder slovakken sig ud som Danny Zuko og genopfører sammen med sin kæreste ’You’re the one that I want’ ned til mindste detalje. Søg ’Sagan’ og ’Grease’ på YouTube - du vil ikke fortryde det.

Sagan går sine egne veje, og publikum elsker ham for det. Og det er det, Oleg Tinkov mener med, at Peter Sagan har reddet cykelsporten.

»Peter er det, cykelsporten har haft brug for længe. Det kan godt være, at Froome har vundet Touren et par gange og måske igen i år er den stærkeste i feltet, men han når ikke Peter til sokkerne, når det kommer til karisma og seværdighed.«

»Kig ud på publikum. Se, hvor mange der står ved vores bus i forhold til Team Skys bus. Peter vinder nok ikke Tour de France, men han er løbets største stjerne,« understreger russeren.

Kort efter bliver forhænget, der dækker Tinkoff-bussens indgang, trukket til side, og som en forsanger på Wembley træder Peter Sagan ud til en hyldest, der ville gøre Mick Jagger og Bono misundelige. Og han ligner ikke de andre cykelryttere - snarere en garvet rockstjerne med sit lange, bølgede, kastanjefarvede hår. Som en artikel i The Wall Street Journal forleden så malende skrev:

»Det er ikke håret på en typisk cykelrytter. Det er håret på en mand, der holder et sværd i den ene hånd, mens han kæmper med en tiger - og måske en tohovedet ørn - på forsiden af et fantasy-tegneserieblad.«

Det er lidt af et syn at se Peter Sagan trille gennem menneskehavet i Granville. Der bliver nok taget en 2-3.000 billeder af ham på de 500 meter fra bussen til indskrivningspodiet, og der bliver råbt og skreget på alverdens sprog.

Især slovakisk. En hær af slovakker følger trofast deres stjerne på rundturen i det franske.

»Sagan er et kæmpe navn i Slovakiet. Han er helt sikkert den største og mest populære sportsmand i Slovakiet. Større end selv Marek Hamsik (fodboldspiller, red.) og ishockey-stjernerne,« fortæller sportsredaktør på den slovakiske avis Plus Jeden Den, Thomas Tancibok, der følger Tinkoff-stjernen tæt under Touren.

»Det er altid interessant at dække Sagan, for man ved aldrig, hvad han vil svare, når man stiller ham et spørgsmål. Han kan svare i øst og i vest. Han er ikke som andre, der har et standardsvar, han lader det være op til sin aktuelle mavefornemmelse.«

Da Peter Sagan endelig når frem til indskrivningspodiet, er man ikke i tvivl om, at Tour-kongen er ankommet. Et inferno af jubel og kamerablitz slippes løs.

Og på podiet virker selv Prins Albert, der normalt gnubber albuer med klodens største sportsstjerner, benovet. Over at møde manden, der har reddet cykelsporten.

Og så gør det i øvrigt ikke indtrykket af Sagan mindre spektakulært, at han taler, som om, han konstant har en tøjklemme på næsen.

Sagt om Sagan

Steven de Jongh, sportsdirektør hos Tinkoff
»Peter følger sin mavefornemmelse, og nogle gange angriber han pludselig på nogle meget mærkelige tidspunkter. Og o.k., ind imellem går det galt, men andre gange bliver det til helt sublime ting. Jeg ville ønske, vi havde flere Peter Sagan’er.«

Michael Valgren, holdkammerat med Sagan på Tinkoff-holdet
»Han gør, som det passer ham. Han kører for at have det sjovt, og det er mega inspirerende. Det er fedt at være af sted med ham igen i år. Og så er der ikke det, han ikke kan på en cykel rent teknisk. Han er en akrobat.«

Chris Anker Sørensen - tidligere holdkammerat med Peter Sagan
»Han er en fantastisk cykelrytter, og derudover er han også sindssygt flink. Helt nede på jorden og en kæmpe spasmager, der ikke tager tingene så seriøst. Han kører med hjertet og er helt sikkert et meget spændende bekendtskab i Touren.«